Indlæg mærket med: Projekter

Lektion 7: Er cloud computing noget for det offentlige i Danmark?

PACTORs Cloud Computing-skole

Det korte svar er ‘ja’. Det lidt længere er, at ‘det kommer an på til hvad’. Som nævnt i lektionen om sikkerhed, er der bestemte krav, det offentlige skal leve op til – nogle af kravene er skrappere end det, der gælder for private virksomheder, andre er helt på linje med.

Men på rigtigt mange områder vil det offentlige kunne have glæde af cloud computing – i den rigtige form og indført på den rigtige måde. I denne lektion gennemgår vi nogle konkrete scenarier, der vil sætte offentlige institutioner i stand til at høste gevinster af cloud computing.

Læs mere »

Følg et ægte cloud computing projekt

Computerworld.dk har begået et scoop: de har fået lov til at følge Bane Danmarks projekt med at lægge trafikinformationssystemet i skyen! Projektet i sig selv er spændende, fordi det er et storskalaprojekt med potentielt enormt volumen i både kompleksitet og brug. Derfor bliver det noget af et svendestykke for leverandøren, som muligvis bliver Microsoft med sin Azure-platform.

Men samtidig er Computerworlds initiativ spændende, fordi vi får et – omend journalistisk bearbejdet – blik ind bag facaden hos beslutningstagerne i det offentlige (selvom Bane Danmark formelt er en statsligt ejet virksomhed). Det er kun de få, der træffer beslutningerne, og os, der ind imellem får lejlighed til at rådgive dem, der normalt kigger med.

CloudWatch.dk følger naturligvis projektet tæt – og sker der noget særligt bemærkelsesværdigt, vil vi naturligvis skrive om det!

Dansette