Indlæg mærket med: Community cloud

Læser Gartner danske arbejdsprogrammer?

I et – som sædvanligt – oplyst og læsevenligt indlæg på Gartners blogsite, skriver Andrea Di Maio om et land, han har hørt om, der er i færd med at undersøge, om det giver mening at lave en ‘government cloud’ for egen og andre landes offentlige forvaltninger. Det er præcist det, Videnskabsministeriet skriver i kapitel 3 om cloud computing i dets digitale arbejdsprogram, der udkom i går!

Uanset om dette er en tilfældighed eller Andreas indlæg faktisk tager afsæt i den danske idé, er hans pointe i bloggen vigtig at holde sig for øje: det er ikke sikkert, en ‘government cloud’ er den billigste løsning for den enkelte styrelse eller statslige institution, sammenlignet med at købe ydelser på det ‘åbne’ cloud marked. Javel, der er spørgsmål om sikkerhed, dataopbevaring jf. Datatilsynets seneste afgørelse fra i fredags, integration med eksisterende systemer og mange andre overvejelser, der kan ende med at koste penge.

Men en government cloud vil ofte være ‘klip-en-tå-skær-en-hæl’ i forsøget på at finde en ‘one-size-fits-all’ til de offentlige kunder; selv den amerikanske forbundsregerings cloud vil være mindre end Amazons, og vil derfor alt andet lige have højere driftsomkostninger. Og for at reducere disse driftsomkostninger, kan der ikke nødvendigvis udbydes den samme fleksibilitet, som en stor privat leverandør vil kunne.

Ser vi på software-as-a-service kan der f.eks. være begrænsninger i muligheden for at integrere med eksisterende systemer, begrænset valgfrihed i autentificeringsmetoder eller forsinket softwareopdatering i forhold til markedet i øvrigt. Er der tale om infrastructure- eller platform-as-a-service er det klart, at når en kunde på det ‘åbne’ marked har hele spektret til rådighed, er det svært som udbyder af en government cloud at matche valgmulighederne.

Derfor kan det alligevel være en rigtigt god idé at oprette en community cloud for staten – i ét eller flere lande i fællesskab. Der kan a priori være taget hånd om krav til dataopbevaring (bl.a. hvilke lande, de opbevares i, hvor længe, backups og logs gemmes osv.) og det kan være sikret, at brugerautentificering lever op til nationale retningslinier. Der kan sågar være direkte kundeindflydelse på den tekniske og forretningsmæssige udvikling af skyen – blot skal de offentlige institutioner ikke nødvendigvis vælge denne vej, fordi de kan spare penge.

It-afdelingens opgaver i en sky-verden

Som tidligere beskrevet er der ingen grund til at tro, at it-afdelingen bliver mere undværlig i en organisation, blot fordi den begynder at anvende cloud computing. Men det vil samtidig være naivt at tro, at opgaverne, der løses i dag, forbliver uændrede. Nogle opgaver vil skifte karakter, f.eks. arbejdet med sikkerhed, mens andre vil vokse i omfang, f.eks. leverandørstyringen, mens andre igen vil falde, f.eks. det praktiske hardwarearbejde – og dog: det kommer an på, hvilken cloudform, man vælger.

I dette indlæg vil vi gå i dybden med nogle af de områder, der berøres mest af en overgang til cloud computing. Som alt andet på it-området, afhænger den faktiske udvikling i en given organisation af mange faktorer, hvoraf de fleste ligger uden for it-området. Det kan være organisationens udviklingsplaner, eksterne krav – hvad enten det er fra en ejerkreds, et moderselskab eller lovgiverne -, interne kompetencer og interesser, personrelationer, typisk på ledelsesniveau, osv. osv. Men grundlæggende vil vi tage udgangspunkt i de forskellige cloudformer.

Læs mere »

Her er der en mand, der tør!

Image credit: Commonwealth Bank of AustraliaEndelig en mand, der tør! Denne herre er CTO, CIO og Group Executive hos Commonwealth Bank of Australia har slået sig og sin bank sammen med Bank of America og Deutsche Bank for i fællesskab at skabe en platform for fælles indkøb af it-teknologi.

Michael Harte, som han hedder, er godt irriteret over det ‘vendor lock-in’, også bankerne i vid udstrækning oplever hos deres teknologileverandører. I denne artikel i online magasinet Delimiter klager Harte over, at det faktisk ikke (længere) er de store leverandører, der driver udviklingen hen imod real-time services og mere præcis forbrugsafregning. Der er stadig for meget bureaukrati og for stor afhængighed af ‘faste indtægter’ hos leverandørerne, mener Harte.

Hvad han og banken har besluttet er både at dele ud af teknologi og løsninger, de internt har fundet ud af, kan reducere omkostningerne til infrastrukturen, og prøve at enes med to andre store banker om principper for dataopbevaring og databehandling, som de respektive bankers hjemlige kontrolmyndigheder derefter kan vurdere og trygprøve.

Konkret om cloud computing udtrykker Harte frustration over, at den form for teknologi (og forretningsmodel) i stor udstrækning går bankernes næse forbi, fordi de er tvunget til at anvende forældede principper i deres it-drift. Kunne nogle fælles standarder anvendes til at løse op for dette og muliggøre f.eks. community clouds eller egentlige public clouds, der kunne anvendes af bankerne – måske endda med fælles services til deling, hvor de ikke understøtter egentligt differentierende processer – kunne en omkostningsreduktion både betyde bedre priser for forbrugerne og et større pres på de traditionelle teknologileverandører om at komme ‘ind i kampen’.

Lektion 7: Er cloud computing noget for det offentlige i Danmark?

PACTORs Cloud Computing-skole

Det korte svar er ‘ja’. Det lidt længere er, at ‘det kommer an på til hvad’. Som nævnt i lektionen om sikkerhed, er der bestemte krav, det offentlige skal leve op til – nogle af kravene er skrappere end det, der gælder for private virksomheder, andre er helt på linje med.

Men på rigtigt mange områder vil det offentlige kunne have glæde af cloud computing – i den rigtige form og indført på den rigtige måde. I denne lektion gennemgår vi nogle konkrete scenarier, der vil sætte offentlige institutioner i stand til at høste gevinster af cloud computing.

Læs mere »

Lektion 4: Hvilke former for implementering af cloud computing er der?

PACTORs Cloud Computing-skole

Naturligvis kan cloud computing implementeres på flere forskellige måder. Den traditionelle form, hvor alle services konsumeres via Internettet på en eller flere leverandørers alment tilgængelige cloud-platforme, er nok den umiddelbart lettest tilgængelige – den kaldes typisk også public cloud. Men former som hybrid cloud, private cloud og community cloud er også ved at vinde indpas.

Læs mere »

Dansette