Indlæg mærket med: Analyser

Så skete det umulige: Amazons cloudservices gik ned – i 4 dage!

Først vantro, så bestyrtelse, så resignation – og endelig: eftertanke. Det var de følelser, mange gennemløb ved nyheden om, at Amazons cloud services gik ned – ikke bare 1 time eller 1 dag, men reelt fire dage for nogle af kunderne… Nedbruddet ramte bl.a. EC2, der er en af verdens mest brugte og mest udbyggede cloud hostingløsninger for standard servere, men også f.eks. elastic block storage blev ramt.

Heldigvis for de iblandt os, der anvender Amazon i andre verdensdele, skete nedbruddet alene i et single availability center på østkysten af USA – men det gør ikke nedbruddet mindre kritisk for Amazon – faktisk nok tvært imod: østkysten er USAs administrative centrum og på mange måder også det forretningsmæssige center.

Først kom der ikke noget ud om nedbruddet. Så kom der nogle ret lakoniske meddelelser på nettet. Men så – da det hele var overstået – udgav Amazon en veritabel redegørelse for nedbruddet. Ud over at være et uhyre interessant dokument for teknikere, der synes, det er sjovt at læse om, hvordan en relativt banal opgradering af noget netværksudstyr, kunne få hele balladen til at ramle, er det også godt tænkt af Amazons pr-folk.

Læs mere »

Interessante links, februar 2011

Informationer kommer og (sjældnere) går på internettet, og samtidig er der ofte en ’sidste holdbarhedsdato’ for informationernes relevans, der kun sjældent står mål med, hvor længe, informationerne ligger tilgængeligt. Derfor er denne lille oversigt over nogle relevante links da også dateret allerede i overskriften – går der mange måneder herfra, før du ser oversigten, kan det meget vel være, der er andre og mere relevante links, du skal lede efter…

Læs mere »

Forudsigelser om cloud computing i 2011 – for dummies?

Forfatteren bag “Virtualization for Dummies”, Bernard Golden, publicerede på cio.com for en lille måned siden sine forudsigelser om cloud computing i 2011. De tåler nok en behandling også her.

Han deler sine forudsigelser i to dele: leverandørsiden og kundesiden.

Leverandørsiden

1. Cloud computing-leverandørerne vil fortsætte med at vokse – hvorefter markedet vil ‘implodere’ med hensyn til antal leverandører. Dette begrunder han i, at rigtigt mange virksomheder pt. arbejder på at etablere infrastruktur og serviceplatforme, der ikke nødvendigvis vil være afsætning for på bare mellemlangt sigt. Med andre ord: den gammelkendte konsolidering af et marked.

2. Markedet for cloud services vil gradvist blive segmenteret i kraft af kundernes valg. Golden bruger som eksempel, at markedet pt. tror, at infrastructure-as-a-service er den oplagte service at sælge ind til små og mellemstore virksomheder. Dette vil markedet i flg. Golden opdage, ikke er tilfældet på grund af de it-kompetencer, det kræver at benytte IaaS frem for f.eks. SaaS. Derfor vil de små og mellemstore virksomheder (og organisationer) snarere fokusere på at købe de rette softwarebaserede serviceydelser til deres virksomhed.

Læs mere »

Danmark – det sikreste sted til cloud services i verden …?

Transparency.org – en organisation, der bekæmper korruption i hele verden – publicerede for nyligt korruptionsindexet for 2010. Danmark ligger på en flot førsteplads med 9,3 ud af 10 som score. Pladsen deler vi med Singapore og New Zealand – ikke noget dårligt selskab.

Det får John Pescatore fra Gartner til at spørge, om det også betyder, at de sikreste cloud services findes her, altså i Danmark, New Zealand og Singapore? Men hvis man kigger på de internationale udbydere af cloud services, er det jo ikke lige i de lande, de har valgt at lægge deres services… Ser vi bare på de lande indenfor EU, som huser de internationale cloududbyderes driftcentre, finder vi Irland på en 14.-plads på Transparency.com’s liste med en score på 8,0, mens Holland ligger som nummer 7 med en score på 8,8.

OK, hverken Irland eller Holland scorer dårligt, og faktisk ligger de som nogle af de højest scorende indenfor EU. Men Johns pointe er, at hvis vi ser ‘world wide’, er der mange lande på listen med bekymrende lave scores, der faktisk er populære steder til cloud data centre, og da cloud services pr. definition er globale, er kundernes sikkerhed for sikker opbevaring af data nu og i fremtiden ikke højere, end sikkerheden er i det mest usikre af de lande, en leverandør anvender. “Det svageste led i kæden” er også aktuel her…

Dette understreger betydningen af, at kunder, for hvem det er vitalt, at data omgæres med en høj grad af sikkerhed mod uautoriseret adgang, får lavet solide aftaler om dataopbevaring i alle led af systemernes og datas livscykler. Se blot på Italien, der ligger som nr. 67 med en score på 3,9. Eller Grækenland, der er nr. 78 med sølle 3,5. Ville det være lykken at have sine data opbevaret i et land, hvor korruption er så meget mere sandsynlig, end i f.eks. Danmark?

Men se så her: CSC bygger deres driftscenter i Valby om til et cloud-center for hele Norden. OK, CSC er ikke en af sværvægterne eller frontløberne indenfor cloud computing, men de er bestemt med i den tunge ende, og falder talen på traditionel hosting er de mega. Måske kan dette være CSCs vej tilbage i kampen efter de mange tyngende skandaleprojekter og datterselskabernes dårlige regnskaber? Og måske kan de med en sådan satsning være med til at bane vej for mere public cloud computing af den sikre slags i andedammen selv – lille Danmark?

Lidt godter fra cloud-pressen hen over sommeren

Det kan ind imellem være vanskeligt at skelne de rent kommercielle indlæg fra journalistisk materiale på cio.com, men denne turde være god nok: Det meget anerkendte it-analyseinstitut Forester har identificeret de tre scenarier, der giver mening indenfor cloud storage: 1. Rent cloud-hostede applikationer med ‘egen storage’ tilknyttet, 2. backup til en cloud-instans og 3. ren fillagring i clouden. Det giver således modsatvist ikke mening at have applikationer kørende f.eks. internt, og så have en SAN-lignende storageimplementering kørende i skyen. Læs selv hvorfor.

Red Hat har i følge ComputerWorld anmeldt deres cloudplatform Deltacloud til et af it-industriens frivillige standardiseringsorganer, DMTF, med henblik på en vurdering af, om platformen er egnet som en standard for cloud-interoperabilitet. DMTF har i øvrigt en hel sektion om standardisering af cloud management-platformen, som vi tidligere har omtalt.

Det er svært at spå – især om fremtiden, sagde som bekendt Storm P. Julia King har i den amerikanske udgave af ComputerWorld sammenstykket en artikel om fremtidens it-karrierer fra flere forskellige kilder. Og efter de sparsomme kommentarer til artiklen at dømme, har forfatteren ikke helt fingeren på pulsen. Forudsigelserne er mange, men tendensen er klar: it-medarbejderne bliver dybt forankrede generalister (!?), der enten arbejder i megavirksomheder eller i småindustri (altså intet midt imellem). Og fokus vil være grøn it, etisk forsvarlig forretning, beskyttelse af privatlivet og efterlevelse af standarder og regulatoriske krav.

Cio.com har også selv produceret denne artikel med fem retningslinjer til at afgøre, hvilke applikationer, der er egnede til cloud computing: 1. Find ud af, hvorfor du overhovedet skal bruge SaaS, 2. tænk arkitektur, 3. gennemgå din portefølje kritisk og ryd ud i applikationerne, 4. nøjes ikke med at læse dokumentation; kemien skal være i orden, og 5. sammenlign de rette (og fulde) omkostninger.

Endelig til sidst lidt drama: månedsmagasinet Wired Magazine har i en artikel erklæret webben for død – længe leve internettet! Det har fået bl.a. Bernard Golden, manden bag ‘Virtualization for Dummies’ til at skrive en artikel på cio.com under titlen “webben er død – længe leve clouden”! Både Goldens behandling af artiklen i Wired og hans egne betragtninger om cloud computings rolle er interessante. Han anbefaler, at organisationer (virksomheder) forbereder sig således: 1. Anerkend, at du formentlig får brug for en ekstern storage provider (jf. Foresters vurdering øverst), 2. få dig en plan for båndbredde, 3. overvej dine investeringsbehov, hvis du i løbet af det næste år får to kæmpeordrer (store nye projekter/nye afdelinger osv.), og 4. tænk automatisering – grundigt!

Cloud: IT-verdenens IKEA

Meget kan man sige om Karsten Fogh Ho-Lanng, men han er ikke bange for kontroversielle synspunkter og klare udmeldinger. Senest kunne man læse en noget frisk klumme i CW (nej, ikke CloudWatch, men ComputerWorld) på nettet om cloud computings betydning for forretningen.

Påstanden er, at hvad IKEA gjorde for møbelindustrien, Ryan-Air for luftfarten og Skype for telebranchen, vil cloud computing gøre ved it-branchen. Og nej, det handler ikke om enorme mængder af overskydende embalage, utilstedeligt lidt benplads og video transmitteret med 1 billede pr. minut. Det handler om masseproduktion af standardvarer, serviceydelser helt uden overflødige elementer (nogle ville sige uden service…) og en pris, der kraftigt konvergerer mod nul.

Ja, cloud computing er baseret på standardvarer, udstrakt grad af selvbetjening og stordrift, der giver væsentlige besparelser. Men nej, det vil ikke fuldstændigt omkalfatre it-branchen – ikke i de næste mange år i hvert fald. For al den dejlige it, cloud computing kan levere, skal styres, trimmes, overvåges, scaleres, integreres med øvrig it – og frem for alt: fyldes med forretningsapplikationer eller forretningsdata (hvis det er SaaS, vi taler om), og alt det kommer jo ikke ud af ingenting.

Wegnerstole produceres stadig, Thai Airlines reklamerer med et serviceniveau ikke mange jordbaserede hoteller kan matche – og der er stadig masser af kunder på god gammeldags kobber, hvor man faktisk kan høre, hvad der bliver sagt. Cloud computing har en uomtvistelig  berettigelse og en forretningsmodel, der vil spise meget store markedsandele de kommende 5-10 år, men når ‘the next big thing’ dukker op, og cloud bliver modent og til en integreret del af varekataloget, vil det nok vise sig, at der stadig er plads til både inhouse drift, ASP og traditionel outsourcing.

Når USA sadler op er det nok værd at holde øje

I 2009 satte Obama-administrationen for alvor skub i cloud computing i den amerikanske offentlige forvaltning gennem sit Federal Government Cloud Computing Initiative. Ud over at sætte en masse konkrete projekter i gang, har meningen med initiativet også været at skabe rammer for videre optag af clouding, f.eks. gennem udarbejdelse af standarder og udstikning af budgetmæssige retningslinjer.

Hvordan det går, kan man læse om i en statusrapport fra den statslige it-chef Vivek Kundra fra den 20. maj 2010.

Det nationale institut for standarder og teknologi, NIST, hvis cloud-definition er en af de mest citerede, har igangsat bl.a. SAJACC (nogle gange skal de altså arbejde lidt mere med deres forkortelser!), som står for Standards Acceleration to Jumpstart Adoption of Cloud Computing. Dette initiativ skal være en forbrænder for standarder, hvor en hurtig udmøntning kan give grobund for mere cloud computing.

Som det står i Vivek Kundras rapport:

“The SAJAAC strategy and approach is to accelerate the development of standards and to increase the level of confidence in cloud computing adoption during the interim period before cloud computing standards are formalized. SAJACC will provide information about interim specifications and the extent that they support key cloud computing requirements through a NIST hosted SAJACC portal.”

Så vidt, jeg har kunnet se, er der dog endnu ikke sket noget konkret.

Et andet initiativ, man har sat i værk, er formulering af budgetrelaterede krav i forbindelse med forberedelsen af store it-projekter. Her skal man allerede nu foretage analyser af, om cloud computing kan give fordele for de konkrete investeringer, og fra 2011 (for visse typer projekter) skal der for igangværende projekter og senere også for tilretninger og udvidelser af eksisterende systemer udarbejdes alternative analyser, hvor cloud computing skal være platformen/udgangspunktet.

Endelig indeholder Kundras rapport en gennemgang af 30 konkrete projekter fra stats- og forbundsadministrationerne i USA, som alle inkluderer anvendelsen af cloud computing. Der er tale om alt fra ‘hurtig levering af servere til udviklerteams’ over udlægning af 34.000 kommunalt ansattes e-mails og ‘produktivitetsværktøjer’ i skyen, til egentlig systemdrift. Måske kan den meget kortfattede gennemgang give yderligere idéer her på hjemmebanen?

EUs rolle i cloud computing: regulering og forskning og …?

Den 26. januar 2010 fremlagde en arbejdsgruppe under EU-kommissionen en rapport om cloud computing i EU: “THE FUTURE OF CLOUD COMPUTING. OPPORTUNITIES FOR EUROPEAN CLOUD COMPUTING BEYOND 2010”. Rapporten er resultatet af workshops i en arbejdsgruppe med repræsentanter for store og små leverandører af cloudrelaterede ydelser, offentlige institutioner, forskningsverdenen – og så naturligvis kommissionen selv.

Rapporten beskæftiger sig i stor udstrækning med at definere cloud computing og de forskellige karakteristika, der gælder for forskellige varianter og implementeringer af begrebet. Godt skrevet, men ikke noget nyt. Samtidig kan man måske spørge sig selv, hvorfor noget, der i sin grundsubstans er grænseløst (internettet), og som konstituerer en forretningsmæssig relation mellem kunde og leverandør, overhovedet er relevant for EU? Ja, to årsager er allerede stadfæstet i overskriften…

Læs mere »

Cloudbook.net – guldgrube om cloud computing a-til-z

Hjemmesiden cloudbook.net er i sandhed en guldgrube om cloud computing; ikke bare dækker navnet over en bog, som man kan købe, men også over et tidsskrift, hvoraf juli-nummeret lige er udkommet, samt en meget omfattende oversigt over leverandører og (store) projekter indenfor snart sagt alle aspekter af cloud computing. Og både tidsskriftet og leverandøroversigten er frit tilgængelig.

At deres oversigt er noget USA-tung – hvilket næppe er underligt – fremgår bl.a. af oversigten over ‘government cloud’-initiativer, hvor USAs føderale regering og store statslige institutioner er repræsenteret med 7 projekter, mens EU er repræsenteret med det 7. rammeprogram for forskning (se f.eks. denne rapport, der refereres i martsnummeret af The Cloudbook Magazine). Nå ja, men i hvert fald kan man finde inspiration til egne projekter hos sværvægtere som NASA, US Department of Energy og den engelske G-Cloud.

Tidsskriftet The Cloudbook Magazine er i sig selv interessant, fordi det sådan cirka på månedsbasis skriver om de hotteste emner indenfor cloud computing, præsenterer leverandører og refererer kundeprojekter. Og tidsskriftet fungerer både on-line og i PDF-form: on-line udgaven har både traditionelle artikler og links til rapporter, og indlagte videointerveiws med fortrinsvist topchefer fra cloud-leverandører. PDF-udgaven har lange artikler med uddybninger og udredninger, og har også uddrag af de videointerviews, der kan ses on-line. Så selvom man ikke gider se på ‘talking heads’, der beskriver verden, så den passer med deres produkter og koncepter, kan man altså sagtens være orienteret alligevel.

På CloudWatch.dk vil vi den kommende tid kaste os over sagerne og hente det allermest interessante indhold frem til almindelig forbløffelse for vores publikum!

Videnskabsministeriet vil gøre det lettere at udnytte fordelene ved IKT med cloud computing

Overskriften er et citat – endda fra ministeriet selv. Det er hentet fra Digitale veje til vækst – Videnskabsministeriets digitale arbejdsprogram, der udkom i dag. Programmet er ambitiøst på mange områder. Overordnet er programmet inddelt i tre: bredbånd, indholdet og den digitale økonomi, samt tilgængelighed og it-færdigheder. Under indhold og digital økonomi finder man disse indsatser:

  • De digitale kanaler skal være førstevalget
  • Cloud computing
  • Videomøder
  • Styrket IKT-forskning og anvendelse heraf i erhvervslivet
  • Nye forretningsmuligheder
  • Sikkerhed og gennemsigtighed
  • Universiteterne som digitale spydspidser

Cloud computing besynges ‘naturligvis’ som et gode, meget for det private erhvervsliv, men også for det offentlige. Men der er også øje for udfordringerne, som bl.a. handler om sikkerhed og håndtering af personfølsomme oplysninger. Se herom i øvrigt næste indlæg om Datatilsynets afgørelse om Google Apps.

Meget kort (og rapporten ER kortfattet) vil Videnskabsministeriet gøre følgende:

  • Udarbejde metoder til bedre sikkerhed og privacy samt publicere vejledninger og retningslinjer til myndigheder og private virksomheder
  • Fungere som testlaboratorium og formidle erfaringer herfra videre til den offentlige sektor. Der indledes bl.a. et samarbejde med universiteterne om udbredelse af anvendelsen af en fælles cloud på universitets- og forskningsområdet
  • Undersøge mulighederne for et fælles nordisk samarbejde om cloud computing for offentlige myndigheder

Alt sammen meget prisværdige initiativer. Men det er naturligvis ikke den udmærkede indsats, Videnskabsministeriet kan lægge for dagen, som dog vil være på det generelle og principielle plan først og fremmest, der bringer cloud computing op på niveauet for almen anvendelighed og selvfølgelighed. Det er derimod mængder af praktisk erfaring, ikke mindst fra leverandørerne, men naturligvis også fra store og små, private og offentlige kunder.

Odense Kommune har forsøgt. Måske ikke på den mest oplagte måde, men dem, der kaster sig længst frem, får enten den største opmærksomhed for deres successer, eller de største tæsk for at være for kreative. Og Odense Kommunes initiativ er meget prisværdigt. Det er Datatilsynets svar imidlertid ikke…

Dansette