Greenpeace: Gør IT grøn med cloud computing

“It is clear that as the energy demand of the internet grows, the supply of renewable energy must also keep pace. Additionally, because of the unique opportunities provided to the ICT sector in a carbon-constrained world, the industry as a whole should be advocating for strong policies that result in economy-wide emissions reductions.” 

Sådan lyder preamplen til Greenpeaces nye rapport “Make IT Green: Cloud computing and its contribution to climate change“, der blev lanceret den 31. marts 2010. Sigende nok har de lavet forsiden af rapporten som et ‘rip off’ af Apples nyligt lancerede iPad – altså noget med, at moderne it, herunder brugernes krav om ‘altid på’ (internettet, naturligvis) bør mødes med krav om bæredygtighed eller i det mindste reduceret miljøpåvirkning. Giver det mening?

Det korte svar er ‘ja’. Det lidt længere er, at bl.a. det faktum, at der gennem de seneste år er kommet gradvist større fokus på it-områdets miljøbelastning (se f.eks. herher og her – og her… Og her), bevirker, at nye teknologier – og tilhørende forretningsmodeller som cloud computing – ofte udvikles med grønt som en gennemgående farve. Et andet væsentligt forhold er naturligvis den finansielle krise, vi er på vej ud af, som har gjort mere effektiv teknologiudnyttelse og dermed mindre spild til et mantra. Også Højhastighedskomiteen har i sin nylige rapport peget på, hvor god, cloud computing er for miljøet.

Selvom Greenpeaces vurdering af cloud computing baserer sig på væksten i antallet af devices som iPads og tilsvarende (hvilket kommenteres i dette indlæg fra Gartner), opstiller de nogle relevante spørgsmål i tilknytning til cloud computing, som kunder og leverandører bør stille sig selv – og hinanden:

“Key questions for cloud-based computing data centre investment:

  • How big is the cloud in electricity consumption and GHG emissions and how big will it become?
  • Where will the cloud be built and what sources of energy will be powering it?
  • How may large data centres impact the surrounding load centre’s demand for fossil fuels?
  • To what extent will efficiency and design improvements reduce the rate of growth?”

Det første spørgsmål – hvor stor, ’skyen’ er i forhold til strømforbrug og udledning af drivhusgasser, og hvor stor, den bliver – er det selvsagt meget vanskeligt at besvare. Bl.a. dækker konceptet cloud computing jo også former, der udelukkende finds ‘in-house’ i store virksomheders it-afdelinger. Her er den ‘grønne vinkel’ netop, at en private cloud ved at erstatte traditionelle datacentre kan forbedre ressourceudnyttelsen betydeligt og dermed minimere strømforbrug (og forbrug af andre forureningskilder som hardware i sig selv, køling, plads osv.). Men at den enkelte cloud-leverandør bør opgøre, hvor stort et strømforbrug, det enkelte datacenter har, og hvordan det står mål med kapaciteten/ydelsen, er evident. At der så nok er et stykke vej til, at leverandørerne oplyser kunderne om forurenings-/kapacitets-forholdet, så det kan indgå i kundernes beslutningsgrundlag, er en anden sag.

Samtidig er det naturligvis relevant for både leverandører og kunder at tænke på – og uden tvivl noget, leverandørerne allerede overvejer – hvordan et datacenter vil kunne forsynes med strøm, hvordan det kan køles, og hvordan det kan slippe af med sit affald. Se f.eks. her en morsom lille video fra Microsoft, som bl.a. beskriver, hvordan det milde klima i Irland bevirker, at man kan køle med luft udefra! Det viser lidt om, at folkene bag normalt har det lidt varmere, der hvor de arbejder… Men i det mindste viser videoen, at det er noget, Microsoft tænker på. Bemærk i øvrigt, hvordan billederne af deres overvågningssoftware er gjort uskarpe – det er næppe en fejl!

Når man nu er i gang med at vurdere forsyningsmulighederne på de forskellige potentielle lokationer, foreslår Greenpeace i den tredje bullit, at man overvejer, om et stærkt forøget træk på lokal infrastruktur vil bevirke en forøget efterspørgsel efter fossile brændstoffer. Dette er en interessant tanke: i virkeligheden vil det kunne give miljømæssig mening at placere sig steder, hvor man kan få strøm fra ikke-fossile brændstoffer (f.eks. atomkraft?), frem for steder, hvor begrænsninger i leverancekapaciteten på de ikke fossilt-baserede former bevirker en øget efterspørgsel efter fossilt brændstof. Men dette hænger ikke nødvendigvis sammen med, at det er en økonomisk fornuftig beslutning for cloud-leverandøren!

Se Googles beskrivelse af deres ambitioner på området her. Deres mål er at være en CO2-neutral virksomhed, hvilket de bl.a. arbejder på i projekter om vedvarende energi. Her er der altså et eksempel på en leverandør, der åbent vedstår, at man overvejer de energikilder, datacentrene drives af. Et af Googles centre drives da også med over halvdelen af strømmen fra vedvarende energikilder (se skema i Greenpeace-rapporten). Amazon derimod skriver hverken meget om deres miljøindsats eller om deres datacentre – kun lidt i ’salgsmaterialet’ om AWS. Måske fordi Amazon var én af de første cloud-leverandører og derfor har lidt for gamle og lidt for CO2-ineffektive datacentre?

Det sidste spørgsmål, Greenpeace stiller, virker måske umiddelbart ulogisk, men man skal læse det som et spørgsmål om, hvordan væksten i datacentrenes størrelse og (dermed) energiforbrug kan forventes reduceret som følge af øget effektivitet i infrastrukturen og forbedret systemdesign – ikke som et spørgsmål om reduceret vækst i cloud computing som forretning. Umiddelbart virker det ikke troligt, at datacentrene skulle blive mindre, men – som Greenpeace også antyder – måske kan deres vækst blive lavere, end den ellers ville have været, når den forventede vækst i cloud-markedet skal understøttes, fordi der sker løbende effektiviseringer.

Ud over, at cloud-leverandørerne har en direkte økonomisk interesse i at reducere omkostningerne til f.eks. strøm og køling, er det også områder, forskellige landes regeringer støtter, såvel praktisk som økonomisk. Se f.eks. Microsofts interessante projekt om eXtreme Computing her. Et af formålene er helt klart at reducere energiforbruget og (hermed) fodaftrykket på miljøet.

Men leverandørernes gode viljer (og positive business cases) gør det næppe alene. Især store virksomheder med betydelige porteføljer bør huske Greenpeaces fire spørgsmål i dialogen med potentielle cloud-leverandører, og gøre sig klart, hvad man som kunde – offentlig såvel som privat – ønsker sig og kan leve med som svar fra leverandørerne.

Én kommentar til “Greenpeace: Gør IT grøn med cloud computing”

  1. Bjarne Schjølin siger:

    Fint med et (gerne flere) spørgsmål – det er jo en god start for en debat at få stillet nogle spørgsmål – bred det ud til flere områder på jeres nye caloudforum.

    Ja, det giver rigtig god mening. Cloud computing er vejen til en langt mere effektiv udnyttelse af it-platformen, fordi mange kunder deler den samme platform. Isolerede it-platforme udnytter platformen uhyrlig ringe. Mange virksomheder har en udnyttelsesgrad helt nede på 10%! IT’s brug af strøm er enormt. Hvis det var muligt at skabe et gennemsnitligt energiforbrug på en traditionel it-platform, der anvendes isoleret af een virksomhed, og sammenholde det med energiforbruget hos en gennemsnitlig cloud-leverandør, med sammenlignelige services, kunne det give anledning til politiske krav til max.værdier for strømforbruget på it-platforme!

Dansette