Nye kompetencer i it-afdelingen med private clouds

I en artikel i cio.com i sidste uge redegør it-chefen hos EMC for, hvilke nye eller ændrede kompetencer, der skal til i en it-afdeling, der implementerer private cloud computing. EMC har vel at mærke også en massiv direkte interesse i cloud computing, jf. deres produktkatalog, men alligevel har den gode Sanjay Mirchandani fat i noget interessant.

Meget af det ‘nye’ kommer dog ikke så meget fra introduktionen af cloud computing, som fra den omsiggribende virtualiseringsbølje:

It-afdelingens teknikere skal have en meget dyb og måske dybere end i dag forståelse for de områder, de arbejder med. Lad os tage en dba’er: Det vil være typisk, at flere forskellige (typer af) applikationer anvender samme databaseteknologi. Men i en ikke-virtualiseret verden kan man relativt let tilegne sig viden om, hvordan databasen og dens underliggende server bedst trimmes til denne eller hin applikation.

I en virtualiseret verden lægges virtualiseringssoftwaren i sig selv ind som en betydeligt komplicerende faktor, for hvordan trimmer man f.eks. en Oracle-database til at yde optimalt i et VM-ware-miljø, når VM-waren kører direkte på ‘jernet’, på et Linux/Unix-operativsystem, på Windows Server eller andre varianter? Det er nu ikke længere blot et spørgsmål om, hvordan forretningsapplikationen (og middlewaren) spiller sammen med databasen, og hvordan databasen spiller sammen med hardwaren. Nu er det også nødvendigt at se på, hvordan databasen spiller sammen med virtualiseringssoftwaren, og hvordan samspillet mellem virtualiseringssoftware og hardware påvirker databasen.

Kobler man så forretningsmodellen fra cloud computing på, hvor leverandøren (altså it-afdelingen) ikke nødvendigvis ved i detaljer, hvad deres it-platform anvendes til, hvordan kan du så udstille, drifte og vedligeholde en databaseservice, der er optimeret på tværs af mulige forretningsapplikationer, mulige anvendelsesformer og mulige udbredelsesgrader?

Samtidig skal it-afdelingens teknikere være langt bedre end det ofte er tilfældet i dag til at se på tværs af løsningsarkitekturen. OK, det er ikke unormalt, at hvis performance i et system er dårlig, så skal der kigges på tværs, men ‘misdæderen’ er ofte én eller nogle få komponenter i stakken, der ikke er trimmet til at spille sammen med de øvrige. Men hvad så, når alt 1) er virtualiseret, og 2) er leveret i en black box til slutbrugeren i form af en private cloud?

PACTOR løser for tiden opgaver for en kunde i et meget stort projekt, hvor de it-mæssige komplikationer nærmest ingen ende tager. Lige nu står vi med seriøse performanceudfordringer i et stærkt virtualiseret miljø, hvor hver enkelt komponent ser ud til at være trimmet optimalt i sin egen ret, men hvor vi arbejder med en stadigt stigende fornemmelse af, at sameksistensen mellem virtualiserede servere med lige præcist dét operativsystem på lige præcist dén virtualiseringsplatform og lige præcist dén type SAN-konfigurering bare ikke spiller. Den slags skal en it-afdeling, der ønsker at køre private cloud computing i stor stil, være klædt på til at tackle.

Den sidste ændrede kompetence, jeg vil omtale her, er den forretningsrettede. Jo, det har de sidste mange år heddet, at it-strategien skulle tage afsæt i forretningsstrategien, og at it-chefens ‘bedste venner’ og hyppigste frokostpartnere skal være forretningscheferne. Men nu skal it-chefen oven i hatten også kunne tilrettelægge den cloud platform, han/hun ønsker at udstille i sin private cloud, så den kan understøtte forretningen optimalt – herunder forretningens behov for fleksibilitet i ydelserne og spændvidde i ydelsesbilledet.

Med andre ord skal it-chefen ikke alene kunne forstå forretningens behov og vurdere, hvordan de bedst understøttes it-mæssigt, men også have et klart billede af, hvordan denne it-mæssige understøttelse bedst understøttes af en fælles, tværgående, virtualiseret infrastruktur – en private cloud. Velbekomme!

Dansette