Big Blue Goes Red

IBM, der ellers har forholdt sig noget afventende overfor public cloud computing konceptet, har nu lanceret en public cloud platform baseret på Red Hats infrastruktur (derfor den dårlige joke i overskriften – sorry!). Med lanceringen er der åbnet for, at udviklere kan eksperimentere med og teste cloudplatformen hos IBM før evt. beslutning om at sætte systemer i produktion på et senere tidspunkt.

Initiativet betyder først og fremmest, at IBM nu også er med på vognen, hvilket reelt bringer den sidste af de store, gamle med op, selvom man med nogen ret kan diskutere, om HP har en reel public cloud platform. Men det betyder også, at en række af IBMs kerneprodukter til udviklere nu kan anvendes i sammenhæng med cloud computing: Lotus forms, DB2 og Websphere Process Server.

Det bør understreges, at IBMs platform overvejende hører hjemme i kategorien IaaS, altså Infrastructure-as-a-Service, idet der er tale om barebone arkitektur til afvikling af egne applikationer. Med Process Server er man dog på vej ind på området for Platform-as-a-Service. Se en gennemgang af de forskellige as-a-service-former i dette indlæg.

Dansette