Lektion 5: Hvem er hovedleverandørerne?

PACTORs Cloud Computing-skole

Som det fremgår af de første fire lektioner, er cloud computing en kompleks ting – eller snarere flere komplekse ting samlet under ét begreb. Derfor er markedet for cloud services også meget broget. Er du på jagt efter egentlige services, leveret via skyen? Er du på jagt efter ekstern hosting af din egen sky? Er du på jagt efter software til at styre din egen private cloud – eller hardware til at bygge den på?

I denne lektion giver vi en kort gennemgang af de overordnede typer af cloud leverandører, men går mest i dybden med de, der leverer egentlige services, som kan konsumeres via internettet indenfor de traditionelle rammer af cloud computing. For en meget udførlig og inspirerende – omend noget hulter-til-bulter – gennemgang af 85 cloud leverandører indenfor alle kategorier kan henvises til denne side hos Datamation.

Infrastruktur

Skal man bygge sin egen sky, svarer det på det nederste niveau meget godt til at skulle bygge et datacenter op fra bunden, baseret på virtualisering og let horisontal og vertikal skalering. På dét plan er der ikke meget nyt at hente i cloud computing-verdenen. Verdens store hardware leverandører som HP, IBM, Oracle efter deres opkøb af SUN, DELL og andre er her relevante at se nærmere på.

Heller ikke når man kommer et skridt højere op i teknologistakken, skiller cloud-verdenen sig ud: når der skal anskaffes og implementeres styringsprogrammel til den underliggende hardwareplatform. Det er givet, at det er vanskeligt at komme uden om VM-ware, når hardwaren skal virtualiseres, eller open source-hypervisoren Xen, der har kommercielle implementeringer hos så forskellige leverandører som Citrix og Oracle/SUN (som jo nu er samme firma). I alle tilfælde skal virtuelle servere kunne stilles til rådighed hurtigt og præcist, og skaleres til at passe til det aktuelle behov, uden at kapacitet går til spilde. Leverandørerne vil naturligvis hævde, at de har nye og helt specielle produkter klar til cloud computing, men mon ikke, de har hentet inspiration fra deres eksisterende produktportefølje?

Cloud computing er som nævnt i første lektion i vid udstrækning blevet muliggjort af, at denne virtualiseringssoftware (som naturligvis også omfatter Microsofts Hyper-V) har opnået en nødvendig grad af modenhed. Forretningsmodellen bag cloud computing er især baseret på, at justeringen af ressourcetildeling og etableringen af nye instanser kan automatiseres indenfor givne parametre, og dermed spare driftsorganisationen for konkret interaktion med kunderne. Det svarer til, at kunderne hos MacD selv samler burgerne, øser fritter op og betaler ved udgangen.

Alt dette er for de kunder, der kun ønsker at benytte sig af services fra andres skyer, helt igennem irrelevant. Derimod kan det være meget relevant, hvad de virtuelle servere er installeret med. Operativsystemer som Windows Server i forskellige versioner, Linux-distributioner af forskellig slags, Unix-varianter mv. kan alt sammen findes i de virtuelle miljøer. Samtidig er der imidlertid leverandører, der begynder at bygge specielle operativsystemer til deres cloud-tilbud, både for at optimere ressourceudnyttelsen i skyen – og for at holde kunderne indenbords.

Platform

Microsofts Azure-platform er her noget særligt, idet den Azure-variant af Windows Server, man kan hoste og drive sine applikationer på, er udviklet specielt til formålet, og til at hænge sammen med den særlige variant af SQL-databasen, der ligeledes er udviklet til Azure-platformen. Microsoft er sågar gået så vidt, at man har tilpasset .NET-platformen til Azure og udsendt et add-on til udviklingsværktøjet Visual Studio (fra version 2008, sp. 1), for at sikre sammenhæng på tværs. Dermed bliver det dog også meget vanskeligt for kunderne at udskifte Microsoft Azure som driftsplatform for cloud-applikationerne, hvis det skulle blive relevant. Microsoft har i øvrigt udvidet sin understøttelse af programmeringssprog i forbindelse med lanceringen af Azure, så man også kan afvikle applikationer skrevet i PHP og Java – altså en udvidelse ind på open source-tilhængernes traditionelle domæne.

Microsoft er imidlertid ikke den eneste leverandør, der bygger komplette platforme til kunderne. Cloud-pioneren Amazon startede med at tilbyde kunder serverkapacitet baseret på standard operativsystemer som Windows Server 2003, som stadig indgår i porteføljen. Men i dag er udbuddet af services hos Amazon udvidet til også at omfatte web-services, database-adgang, queue services, load balancing og virtualiserede private clouds. På det overordnede plan en produktportefølje, der meget minder om Microsofts Azure-platform.

Google har – man fristes til at sige naturligvis – også et tilbud på dette område. Det er deres såkaldte App Engine – en afviklingsplatform for kundernes web-applikationer. Her er begrænsningen, at applikationerne skal være skrevet i Java eller Python, for at kunne afvikles hos Google. Til gengæld kan man så koble sine applikationer med det meget store udvalg af færdige programmer og programpakker, der er tilgængelig via Google Apps Marketplace. Bemærkelsesværdig er her f.eks., at en af de tidlige pionerer indenfor virtualisering af desktoppen og centrale forretningsapplikationer, Zoho, nu tilbyder f.eks. sit projektstyringsværktøj via Google Apps. Om der er tale om en art konsolidering under Googles hat, eller Zoho blot prøver at udvide sine markedsandele, er det dog nok for tidligt at afgøre.

Software

Med leverandører som Google med Apps, Zoho og Microsoft med Business Productivity Online Suite, er vi langt inde på området Software-as-a-service. Mange leverandører har over det seneste 10-år påstået, at især små virksomheder med fordel kunne placere hele deres systemportefølje i denne type løsninger. Virtuelle desktops, online storage, CRM on demand – og hvad det nu har heddet. Som en, der har fulgt dette marked tæt, må jeg sige, at det først indenfor det seneste års tid er blevet så tilpas modent, at egentlig kommercielt brug kan anbefales. Tidligere har der været store udfordringer med performance – ikke mindst ved dagligt brug, tilgængelighed, manglende funktionalitet og en vis usikkerhed om leverandørernes overlevelsesevner.

Således skønner it-analyseinstituttet Gartner i marts 2009, at markedet for hostede virtuelle desktops vil begynde at vokse i 2010 og 2011, således at omkring 15% af alle desktops vil være i form af hostede virtuelle desktops i 2014. Dette svarer til et marked til den tid på efter Gartners vurdering 65 mia. dollars. Der er ingen tvivl om, at Microsofts lancering af en light-version af Office 2010 som en del af online suiten vil sætte betydeligt skub i denne udvikling. 15% i 2014 er rigtigt meget, og for at nå dertil skal store koncerner og måske offentlige virksomheder i store lande begynde at skifte til hostede desktops, men måske kommer der en katalysatoreffekt af, at mange begynder at interessere sig for cloud computing til forretningsapplikationer i disse år – så virker virtualiserede desktops måske slet ikke så farligt om 1-2 år. Samtidig kan vi dog se flere eksempler på virksomheder og offentlige institutioner, der skifter til virtuelle desktops på helt traditionelle hostingvilkår (internt eller eksternt), og når denne type regnes med, at de 15% måske endda lidt lavt sat.

Lokalisering

Nu er det jo for mange kunder – særligt offentlige institutioner og virksomheder med stærkt reguleret virksomhed – ikke ligegyldigt, hvor ens data opbevares, og hvor ens applikationer afvikles. EU-kommissionen har f.eks. besluttet, at data om EUs borgere skal opbevares i EU. Det er naturligvis et meget vidt begreb, men ikke desto mindre har det ikke været givet, at noget sådant var muligt med cloud computing. Men helt uden håb er vi ikke.

IBM kom først med et meget stort datacenter i Irland – hvor mange globale it-leverandører har deres europæiske brohovede, bl.a. på grund af favorabel skattelovgivning. Siden er også Amazons Elastic Compute Cloud blevet tilgængelig i EU – også fra Irland. Microsoft har taget en lidt anden strategi. De har bygget datacentre i Irland (!) og i Holland, men samtidig lægger de pres på EU-kommissionen, dels for at standardisere databeskyttelseslovgivningen på tværs af EU, dels for at åbne mulighed for, at data kan opbevares udenfor EU’s ‘mure’. Men resultatet er, at man nu kan vælge at ‘lokalisere’ sin Windows Azure-applikation til Nordeuropa også – se f.eks. driftsstatusoversigten her.

Er der ingen danske cloud-leverandører?

Det er næppe sandsynligt, at de store, danske it-driftsleverandører vil lade dette marked helt urørt. Det er trods alt det mest ‘hypede’ begreb siden service orienteret arkitektur (SOA). Derfor har Statens og Kommunernes Indkøb – eller rettere blot SKI – iværksat et udbud af cloud computing-ydelser i sammenhæng med mere traditionelle ASP-ydelser (application service providers). SKI opfatter her cloud computing som overvejende Software-as-a-service, men også mere basal drift og infrastrukturleverancer er omfattet. Rammeaftalen skulle være trådt i kraft 1. marts 2010, men indtil videre er den dato udskudt til 1. juli 2010.

I næste lektion vil vi se på, hvordan man håndterer sikkerheden i en cloud-løsning. Har du bemærkninger eller spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på info@cloudwatch.dk.

Dansette