It-chefens nye rolle … eller hvad?

It-chefens fornemmeste rolle fremover bliver at være kommunikator: kommunikere med og være synlig overfor forretningen, kommunikere med og styre leverandørporteføljen – og ikke mindst: kommunikere med og sætte retningen for it-afdelingens medarbejdere, som måske er på vej til at få nye typer opgaver. Nå ja, det er vel de færreste, der kan svinge sig op til at mene, at dette er noget radikalt nyt.

Det er da heller ikke det centrale budskab fra praktikerne på det MIT-symposium om cloud computing, der fandt sted midt i maj måned i år – snarere, at der bliver endnu større behov for de kommunikative egenskaber hos it-cheferne og de øvrige ledende medarbejdere på it-området, når organisationen skifter til mere cloud computing.

Forretningen skal forstå budskabet

Den måske væsentligste kommunikation (når bortses fra chefens opgave med at pleje og passe medarbejderne!) går naturligvis med forretningen. Ja, projekter og innovative enheder udenfor it-afdelingen kan selv etablere it-platforme ved at vifte med Dankortet og få software, platforme eller infrastruktur stillet til rådighed. Men den langsigtede og holdbare investering i en driftsplatform finder naturligvis sted gennem it-afdelingens koordinerende funktion, og ikke via rookies, der drøner rundt på markedet og hiver ned fra hylderne.

I alvorlige stunder og stillet overfor ultimatumet, at it-afdelingen slet ikke vil være der til at hjælpe fremover, vil forretningens chefer nok også sige ‘ja’ til ovenstående. Men presset af projekter under tidspres, krav i resultatkontrakter, utilfredse medarbejdere og trangen til at være visionær kan det være svært for nogle at holde fanen højt. Her skal it-chefen og hele hans eller hendes afdeling være vågen og hjælpe de pressede forretningschefer med at formidle budskabet: it-afdelingen er din bedste ven, når du – hurtigt, smidigt og billigt – skal skaffe it-ydelser til dit projekt! It-afdelingen kender markedet, har relationer til leverandørerne, har måske allerede aftaler, der kan lukreres på osv. – der er ingen grund til at lægge fingre imellem.

Leverandørerne skal forstå behovet

Alle it-chefer, der har høstet erfaringer med eksterne leverandører af driftsydelser ved, hvor svært det kan være at formidle organisationens behov og præmisserne for aftaler og ydelser præcist nok. Selv kunder og leverandører, der kender hinanden rigtigt godt efter mange års samarbejde, kan komme på glatis, når nye teknologier, produkter eller bare versioner kommer på bordet. Denne kommunikation bliver ikke lettere med cloud-leverandørerne – eller måske alligevel…

På den ene side står vanskeligheden for mange kunder med at få formidlet eventuelle specielle forhold som f.eks. krav til dataopbevaring, særlige grænsesnit til egen infrastruktur, transaktionsmængder, brugsmønster osv., til en cloudleverandør, det kan være vanskeligt overhovedet at kontakte… Idéen med cloud er jo udstrakt selvbetjening, med mindre, man bygger sin egen sky. Derfor kan der være behov for at vælge lokale leverandører eller leverandører, der er andre veje til at nå, f.eks. fordi de også sælger software eller hardware.

På den anden side: de fleste cloud-leverandører har efterhånden klare produktporteføljer, så med en omgang grundig research på nettet skulle det nok være muligt at fastslå, hvilke leverandører, der kommer tættest på den sammensætning af services, der aktuelt er behov for. Og hvis organisationen vælger at basere sig på standardydelser, bliver kommunikationen pludseligt meget lettere: så er det bare at sammensætte hyldevarerne i den rigtige kombination, så kører skidtet… Hvilket naturligvis kræver, at man kan stole på produktbeskrivelserne og har nogle folk internt, der er i stand til at få serviceydelserne til at spille sammen – og måske endda sammen med noget infrastruktur, der stadig står in-house.

Farvel til server-krammerne

Alle nye teknologier har deres lyse øjeblikke, og ofte er det i forbindelse med, at der skabes nye ord for at billedliggøre budskabet. Et af de udtryk, der har fået en fremtrædende plads og næsten skældsordsagtig klang i forbindelse med cloud computing, er server huggers – altså server-krammere. Billedet står lysende klart på nethinden: den blege, krumbøjede og rødøjede hardwarefyr, der huserer i serverrummet med patchkabler om halsen, lommelygten i bukserne og en skruetrækker bag øret. Ham, der elsker at høre lyden af servere, der booter, skifte diske, måske endda sætte flere processorer i!

Karikaturer er ofte sjove, men budskabet her er naturligvis, at mængden af isenkram i organisationens eget serverrum er på kraftig retur. Det har den jo så været længe: konsolidering i clusters eller superdomes, virtualisering – og ikke mindst outsourcing har igennem de seneste 10-15 år skabt stadig bedre plads mellem rackskabene. Dette dog kun, hvis virksomhedens behov for datakraft ikke har bevirket, at det hele alligevel er vokset …

Men flere medarbejdere vil få andre typer opgaver: hele porteføljestyringen hos én eller flere cloud-leverandører, monitoreringen af omkostninger og udnyttelsesgrader, problemløsning i forhold til, at der ikke er samme adgang til at få indlæst backups og fejlsøgt på hardware og basissoftware, samt implementering og vedligeholdelse af en cloud-egnet sikkerhedsmodel, gør ikke mængden af arbejde mindre, men gør nok opgaverne mere administrative, end hvis serverne står in-house. De, der er vant til at arbejde med outsourcet infrastruktur vil her have et forspring; leverandørerne er sjældent lige så fjerne, som havde det været i clouden, men relationerne ligner på mange måder.

Dansette