Lektion 4: Hvilke former for implementering af cloud computing er der?

PACTORs Cloud Computing-skole

Naturligvis kan cloud computing implementeres på flere forskellige måder. Den traditionelle form, hvor alle services konsumeres via Internettet på en eller flere leverandørers alment tilgængelige cloud-platforme, er nok den umiddelbart lettest tilgængelige – den kaldes typisk også public cloud. Men former som hybrid cloud, private cloud og community cloud er også ved at vinde indpas.

Public cloud computing: Den traditionelle form for cloud computing er beskrevet udførligt i de forgående lektioner. Her er alle potentielle konsumenter, og der stilles ikke flere eller andre services til rådighed for nogle frem for andre – med mindre, det er en ydelse, der kan tilkøbes.

Private cloud computing: I den modsatte ende af spektret er der den såkaldte private cloud. Her er etableringen, driften og ejerskabet af ’skyen’ flyttet indenfor i virksomhedens egen it-afdeling. Umiddelbart kan det virke som en selvmodsigelse, at noget fundamentalt internetbaseret og globalt, pludseligt befinder sig bag virksomhedens mure og firewalls, men idéen er god nok.

I takt med, at virtualiseringen har vundet frem i serverrummene og stadigt flere forretningsapplikationer (ERP-systemer, CRM-systemer, ESDH-systemer m.fl.) kan afvikles via internetprotokoller og i almindelige browsere, begynder forretningsmodellen fra private cloud også at kunne anvendes i private og offentlige it-afdelinger.

Mange virksomheder og organisationer er så store, at forskellige afdelinger eller divisioner stiller krav om it-ydelser i en art indbyrdes konkurrence om it-afdelingens ressourcer og teknologier. Dette er ofte et vanskeligt punkt i moderne it-governance, som kræver både fundamental indsigt i de kritiske forretningsprocesser, de understøttende it-systemer og den samlede it-arkitektur.

Men hvis nu it-afdelingen bliver i stand til at tilbyde afdelingerne services baseret på en standardiseret og virtualiseret driftsplatform, som er bygget til at skalere både vertikalt (gennem teknologistakken) og horisontalt (på tværs af forretningens siloer), kan der opnås langt kortere implementeringstider, bedre ressourceudnyttelse og dermed kortere vej til målet for forretningen.

Samtidig får it-afdelingen en væsentligt forsimplet opgave med at holde basisprogrammel og hardwareplatform ajour og vedlige, samt en bedre mulighed for at opbygge og fastholde et tilstrækkeligt højt sikkerhedsniveau. Som ekstra gevinst bliver det lettere for it-afdelingerne at afregne driftsydelser med afdelinger og divisioner, hvis det er et princip man anvender – uden at have overskydende kapacitet stående ubenyttet hen, fordi afdelingerne forlanger egne servere af hensyn til afregningen.

Mange af de traditionelle drifts- og hostingleverandører vil formentlig tage private cloud computing op som en mulighed for at fastholde markedsandele i konkurrence med public cloud-leverandører. En private cloude behøver jo ikke stå i virksomhedens egen it-afdeling, men kan udmærket hostes hos en driftsleverandør.

Hybrid cloud computing: Når virksomheden vælger at blande cloud-formerne, f.eks. ved at lægge front-end til en webløsning i en public cloud for at sikre skalerbarhed og drifsstabilitet, og lade back-end i form af databaselag og integration med øvrige forretningssystemer køre på en private cloud løsning, taler man om hybrid cloud computing.

Hybrid clouds – eller mixed clouding – vil formentlig være mest fremherskende i store virksomheder eller organisationer, hvor en stor del af det forretningskritiske virke foregår via en webgrænseflade, men hvor integrationen til legacy systemer er lige så kritisk for resultatet, og hvor man ikke kan eller vil lægge disse systemer i en public cloud. Dette kan både være private virksomheder og store offentlige institutioner, f.eks. med omfattende selvbetjeningsløsninger a la SKAT.

Det er klart, at man skal holde tungen lige i munden med hybrid clouds, fordi der opstår en tæt gensidig afhængighed på tværs af de cloud-former, man implementerer. Med andre ord kan en måske banal fejl i den ene sky risikere at rive hele konstruktionen på gulvet. Implementeres løsningen imidlertid med en robust og fejltolerant integrationsplatform som omdrejningspunkt – placeret i den ene eller anden sky – kan risikoen minimeres noget.

I ovenstående er der alene taget udgangspunkt i, at hybrid clouds er koblinger af public og private clouds. Dette er dog ikke en begrænsning. Nedenfor omtales såkaldte community clouds, og hybrid clouds kan i høj grad også bestå af koblinger mellem public og/eller private clouds og disse community clouds.

Community cloud computing: Dette begreb dækker over mange forskellige former for afgrænset cloud computing, hvad enten afgrænsningen er vertikal (typisk geografisk) eller horisontal (typisk bestemte sektorer/virksomhedstyper). Debatten om cloud computing i det offentlige, bl.a. i Danmark, har affødt spekulationer om, hvorvidt Statens IT nu ville etablere en ’stats-sky’ til de statslige institioner, og om kommuner og regioner burde slå sig sammen om en ‘kommune-sky’. Begge disse clouds er community clouds.

Fordelene ved at have ’sin egen’ sky er oplagte. Det drejer sig om at kunne garantere sikkerheden omkring data, og så længe, der ikke er kommercielle leverandører, der kan garantere den ønskede sikkerhed med den nødvendige geografiske placering, er der et ‘marked’ for statslige eller kommunale skyer. Også en community cloud kan naturligvis etableres i regi af en driftsleverandør, og det bliver interessant at se, om det igangværende udbud i SKI-regi af clouding giver brugbare resultater i den retning.

Men også brancher kan det være nødvendigt at overveje community clouds til. Således står f.eks. medicinalvirksomheder overfor nogle helt særlige krav til sikkerhed og dokumentation, samtidig med, at der finder en meget stærk beskyttelse af forretningshemmeligheder sted. Men hvorfor skulle det betyde, at man ikke kan have glæde af en ’sky’? Tilsvarende med banksektoren og andre private virksomhedstyper, der stiller særlige krav til de it-driftsydelser, der købes.

Det er klart, at når man bevæger sig op igennem teknologistakken, og kommer til anvendelsesprogrammellet, bliver community-tanken mere oplagt. Systemer, målrettet bestemte brugergrupper, enten som følge af sprog eller egentlig funktionalitet, giver det næsten sig selv, kan leveres gennem en community cloud. Således kan software til understøttelse af undervisningen i f.eks. folkeskolerne med fordel driftes i en ‘folkeskole-sky’, ligesom specialprogrammel til f.eks. sportsklubber kan tilbydes som software-as-a-service i en ‘forenings-sky’.

I næste lektion vil vi se på, hvem der er de ledende leverandører indenfor de forskellige typer cloud computing. Har du bemærkninger eller spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på info@cloudwatch.dk.

Dansette