Lektion 3: Hvilke former for cloud computing er der?

PACTORs Cloud Computing-skole

Cloud Computing er mere en samlebetegnelse for en række forretningsmodeller for levering af it-baserede services via internettet, end det er ét samlet koncept. Flere leverandører har forsøgt at ‘knæsætte’ deres betegnelser for services, der kan henregnes til cloud computing, men den største enighed er der om følgende tre typer (senere i lektionen gennemgås nogle af de øvrige):

Software-as-a-Service (SaaS): Dette er klassikeren over dem alle, og betegnelsen Software-as-a-Service er faktisk ældre end Cloud computing-begrebet. i SaaS opnår kunden retten til at anvende leverandørens programmel, typisk via en web-browser. Dette har eksisteret i mange år, f.eks. i form af e-handelsløsninger eller CMS’er, som kunden kunne anvende direkte fra leverandørens hardwareplatform. Det nye her er, at man kan basere kritiske forretningsprocesser direkte på software, der afvikles via internettet. Pioneren er Salesforce.com, der af mange udråbes som fadderen til cloud computing. Salesforce.com lancerede i begyndelsen af 0’erne et CRM-system (håndtering af kunderelationer) via internettet.

Software-as-a-Service antager i dag mange forskellige former. Googles Apps-suite er et eksempel på en gratis (reklamefinansieret) suite af forretningsapplikationer og kontorsystemer, hvor forretningsmodellen både er, at produktet kan være gratis, hvis man vil finde sig i reklamerne, og at man skal kunne opnå reklamefrie og delvist tilpassede produktpakker mod betaling af abonnement.

Microsofts svar herpå er – til professionelt brug – den såkaldte Business Productivity Online Service med indtil videre Outlook, Sharepoint intranet, Live Meeting og Communicator. Her er forretningsmodellen et månedligt abonnement pr. bruger. Microsoft har vanen tro lanceret sin egen betegnelse for setupet, nemlig Software-plus-service, da der er mulighed for integration med backend infrastruktur og systemer hos kunden. Se mere herom nedenfor.

Med Software-as-a-service er der skabt endnu større distance mellem kunden og produktet, end ved de øvrige service-former – på godt og ondt. Det gode er, at kunder og brugere ikke behøver at interessere sig for, hvad der ligger bag den umiddelbare brugergrænseflade og indbyggede funktionalitet. Hvordan er applikationen skrevet? På hvilken platform kører den? Hvordan er arkitekturen i den bagvedliggende løsning? Alt dette er ‘black box’ for alle andre end leverandøren af den pågældende service.

Det knap så gode er, at kunden samtidig har fraskrevet sig al eller det meste kontrol med, hvad der sker med data, hvornår der leveres programopdateringer, hvor ofte, der tages backup, hvem der har adgang til data og systemer mv. Dette emne vil blive gennemgået i større detalje i lektionen om sikkerhed i cloud computing.

Platform-as-a-service (PaaS): Er man en virksomhed, der selv udvikler applikationer, eller som har eksterne leverandører til at udvikle specialapplikationer, kan Platform-as-a-service være af interesse. Her kan kunderne afvikle egne applikationer – typisk baseret på leverandørens egen udviklingsplatform – via ‘skyen’. Idéen er, at kunden ikke skal spekulere på at anskaffe og vedligeholde den underliggende platform, herunder opdatering af operativsystemer, antivirus, basisprogrammel mv. Samtidig stiller platformsleverandøren ofte indbyggede services til rådighed, der kan lette f.eks. brugerautentificering over en integrationsplatform eller load balancing på tværs af en applikationssuite.

Det er klart, at platformen skal være transparent, da applikationer ofte udvikles til bestemte databasetyper og versioner, bestemte applikationsservere mv. Derfor skal leverandørens specifikationer være klare, og det skal ikke umiddelbart være op til leverandøren at opdatere denne basissoftware, da det kan have fatale konsekvenser for kundens programmel.

På den anden side kan der i mange tilfælde være en god pointe for kunden i at udvikle nye applikationer direkte til leverandørens platform, såfremt den er specielt tilpasset at skulle være ‘platform-i-skyen’. En sådan er Microsofts Azure-platform, som er en variant af Windows server-operativsystemet, en variant af SQL-databaseserveren og en variant af .NET-applikationsplatformen.

En variant er, når leverandøren af Software-as-a-service åbner sin softwareportefølje for udviklere, som så kan udvikle tillægsapplikationer eller koble eksisterende systemer med andre leverandørers. For få år siden talte alle om mesh-computing, hvor man kunne koble software på internettet fra forskellige leverandører, og få sine helt egne løsninger ud af det. Forskellig brug af Google- og Microsoft-maps til at illustrere f.eks. trafik eller beliggenhed er nok den mest udbredte anvendelse af mesh-computing.

Infrastructure as a service (IaaS): Skræller vi et lag af Platform-as-a-service, nemlig applikationsserverne og de komponenter, der f.eks. kan load-ballancere foran kundens systemer eller lette brugerautentificering, står vi tilbage med den nøgne infrastruktur. Her kan der også være indbygget load balancing, men denne gang vil det være f.eks. på tværs af storage servere i et cluster. Med Infrastructure-as-a-service forventes kunden selv at komme med hele intelligencen over infrastrukturniveauet i applikationsstakken.

Kunden vil ofte her købe specifikke produkter i en infrastruktur-pakke, f.eks. en bestemt type databasesoftware, et bestemt serveroperativsystem mv., fordi kundens systemer, der skal driftes på infrastrukturen, er udviklet til disse bestemte typer basissoftware. Den væsentligste forskel fra Infrastructure-as-a-service og traditionelle hostingaftaler er den manglende transparens for kunden i, hvordan leverandøren har opbygget infrastrukturen, herunder hvor kundens systemer rent faktisk afvikles, og hvor data rent faktisk gemmes. Leverandøren har således fri ret til at forbedre og optimere sin driftsplatform, hvilket naturligvis ofte vil komme kunden til gode i form af konkurrencedygtige priser.

På dette område er Amazon helt markedsledende, men da det er en servicetype, der er forholdsvis standardiseret og dermed let at migrere rundt i, kan man forvente større konkurrence og dermed lavere priser her, end ved de øvrige servicetyper, hvor kunden ofte er hårdere bundet til leverandøren og dennes platform eller software. Når det gælder Platform-as-a-service vil det være oplagt for niche-leverandører at søge fodfæste, f.eks. med geografisk bestemte leverancer eller leverancer, der lever op til sikkerhedsforskrifter i tilknytning til f.eks. bestemte brancher.

Nogle af de andre services:

Software plus services: Som tidligere nævnt har Microsoft lanceret begrebet Software-plus-service. Dette dækker over, at Microsoft mener, en ren cloudbaseret platform er for snæver for de fleste virksomheder – og at Microsoft naturligvis gerne vil fastholde sin enorme markedsandel på server- og infrastruktursiden. Pointen er, at med software-plus-service kan kunden binde porteføljen i skyen sammen med den infrastruktur og de systemer, der står derhjemme. Det kan være autentificeringsløsninger som AD, hvis man ikke vil have sin brugerstyring liggende i skyen, eller applikationer som Exchange på egne servere eller Outlook på brugernes klienter.

Også rent infrastrukturmæssigt kan skyen og den hjemlige infrastruktur bindes sammen i Microsofts filosofi. F.eks. kan Azure-platformen anvendes som rendyrket integrationsplatform, sådan at de hjemlige systemer integreres over skyen, eller så integration til andre kunders systemer foregår ad den vej. Dette er et spændende område, og som altid skal man holde nøje øje med, hvad Microsoft gør og tænker – alene på grund af deres markedsposition på mange centrale områder i virksomhedernes it-landskaber.

Storage: Er vi helt nede i datalagringen, rammer vi noget af det mest basale i it-stakken. Også det kan naturligvis tilbydes som en del af en cloud-servicestrategi. Leverandørerne af cloud-storage kan ofte tilbyde datalagring optimeret til bestemte typer data, f.eks. media til streamingformål eller software til distribuering inden- eller udenfor virksomheden. Også her er Amazon en af de ledende leverandører.

Når storageløsningerne bliver intelligente, f.eks. med understøttelse af mediastreaming, kan man tale om en glidende overgang fra storage-as-a-service til platform- eller måske endda software-as-a-service. Da de fleste storageleverandører også tilbyder services højere oppe i teknologistakken, giver det ofte ikke meget mening at tale om storage-as-a-service i rendyrket form. Men i forbindelse med behov for flytning af store datamængder mellem systemer eller organisationer, enten én gang eller tilbagevendende, men i afgrænsede tidsrum, kan en dedikeret storage-service være et prisbilligt alternativ til egne løsninger.

I næste lektion vil vi se på forskellige implementeringer af cloud computing, f.eks. private clouds og mixed clouds. Har du bemærkninger eller spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på info@cloudwatch.dk.

Én kommentar til “Lektion 3: Hvilke former for cloud computing er der?”

  1. […] Process Server er man dog på vej ind på området for Platform-as-a-Service. Se en gennemgang af de forskellige as-a-service-former i dette […]

Dansette