Banedanmark kører videre…

Banedanmark knokler videre med deres cloud-projekt sammen med Microsoft. I denne artikel i Computerworld kan man læse om en proof-of-concept (PoC) workshop, de har haft sammen, og i denne artikel er resultatet opsummeret. Der var først og fremmest tale om en arkitektur-/teknik-PoC, ikke om en afprøvning af det forretningsmæssige potentiale i at skifte til en cloud platform. Samtidig konstaterede Banedanmark – lidt i stil med Miracles dba’er, som omtalt tidligere – at Microsoft godt kan forbedre lidt på administrerbarheden af deres cloud-løsning.

Banedanmarks resultater er naturligvis meget opmuntrende for alle, der kigger lidt mere end skævt til cloud computing. Men som altid: husk at bygge begejstringen på ædrulige forretningsmæssige vurderinger af investering, omkostninger og gevinster – i Banedanmarks tilfælde også for alle de flittige brugere af deres informationssystem.

Dansette