Købe eller leje?

Under finanskrisen og boligboblens efterdønninger overvejede mange – især nye på boligmarkedet – om de skulle købe eller leje bolig. For tiden overvejer mange, om de skal lease en bil i stedet for at købe den, bl.a. for at sikre sig imod uforudsete udgifter og perioder uden bil.

Helt tilsvarende kan man anskue cloud-verdenen, både i helikopterperspektivet, og når det bliver meget konkret. Dette indlæg vil berøre begge perspektiver, men mest det sidste, hvor vi vil se på køb kontra leje hos Amazon.

Tager vi først en tur op i helikopteren kan man sige, at cloud computing i sig selv, sammenlignet med det at have sin egen it-afdeling til at varetage alle driftsopgaverne, svarer til at leje it-services, mens en intern it-afdeling svarer til at købe. Afhængigt af, hvordan man skruer leverandøraftalerne sammen, vil det at have ansvaret for it-driften selv, altid indebære risici i en eller anden udstrækning:

  • En disk kan stå af, og fail over-rutinerne kan vise sig at fejle
  • En backup er fejlbehæftet og kan ikke indlæses
  • Den kritiske personressource er ikke til rådighed i en længere periode, og et eller flere systemer kan ikke komme ‘op’ igen efter et driftsnedbrud
  • En kritisk deadline kan ikke nås, fordi det tager for lang tid at anskaffe og etablere nye driftsressourcer

Ved at basere (dele af) it-driften på cloud computing flytter organisationen risikoen over til driftsleverandøren (det gør man altså også ved mere traditionel outsourcing, hvis man får skruet forretningsmodellen rigtigt sammen!). Her er der en garanteret oppetid, der tit er højere end det, en intern it-afdeling vil stå mål for, samtidig med, at der bliver dubleret og ‘tripleret’ (findes det ord egentlig?) på tværs af driftcentre, lande, ja sågar kontinenter. Og det hele er baseret på leje – dvs. i udgangspunktet ingen etableringsomkostninger og nogenlunde faste månedlige ydelser for drift og forbrug.

Hvorfor kan dette være en win-win-situation for både kunde og leverandør? Som vi tidligere har været inde på, har cloudleverandørerne betydelige muligheder for at optimere ressourceudnyttelsen på tværs af kunder såvel som af platforme. At forretningsmodellen netop er baseret på lineær skalering kan ses af f.eks. Amazons prismodel, der rent ud fordobler prisen for dobbelt kapacitet.

Og så til det konkrete

I PACTOR har vi valgt at afprøve Infrastructure-as-a-Service hos Amazon. Det konkrete forløb af den afprøvning vil blive beskrevet i detaljer i senere indlæg. Men i forbindelse med analyser af omkostningsdelen (vi havde brug for at erstatte en række overudnyttede og underdimensionerede interne servere), viste der sig nogle interessante aspekter.

Man kan more sig med at regne på sine forventelige omkostninger i et værktøj, Amazon har udviklet til Amazon Web Services: Simple Monthly Calculator. Kalkulatoren dækker ikke bare de simple omkostningstyper som selve serveren, storage og trafikbehov, men også service, backup, web-service instanser og f.eks. datastorage i Amazons cloud-database. Når man ser bort fra prisen for ekstra service, som nemt kan fordoble den samlede omkostning, hvis ikke ens serverbehov er særlig stort, løber de fleste omkostningstyper dog sjældent op i mere end 1/10-del af, hvad selve serveren koster. Derfor vil vi til sammenligningen mellem køb og leje for overskuelighedens skyld alene fokusere på oprettelse og drift af en server.

Øvrige udgangspunkt er følgende:

  • Der regnes med 10 servere af mellem størrelse (såkaldt ‘large’)
  • Alle serverne er Windowsservere
  • Der er ikke behov for ekstra ram, regnekraft eller båndbredde

Amazons to modeller er følgende:

  1. Du kan leje en server til en fast pris, som bl.a. er bestemt af, hvor mange timer, den skal bruges i løbet af måneden
  2. Du kan købe (adgang til) en server for et oprettelsesgebyr pr. server, som giver dig ét eller tre års brugsret, og en månedlig ydelse, der ligeledes er uafhængig af brug

Der er den lille hage ved sammenligningen, at skal du tænde og slukke for en server, skal du – ved siden af serveren – købe storagekapacitet nok til at kunne huse serveren, når den er slukket. Slukker du en server, og har du ikke købt ‘hyldeplads’ til den, forsvinder den helt… Da storage imidlertid kun udgør en mindre omkostning, og da denne omkostning er ens på tværs af modellerne, vil også den omkostning blive udeladt.

Til matematikken

10 servere af størrelsen ‘large’, som skal køre i 365/12*24=730 timer pr. måned, koster i leje 3.504$ pr. måned, altså i omegnen af 17.500 kr. Dertil skal som nævnt lægges alle yderligere services som trafik, storage, ekstra service mv., som dog er udeladt i dette regneeksempel. På årsbasis bliver omkostningen på ca. 42.000$.

10 servere afsamme størrelse med en bindingsperiode på ét år koster i oprettelse 9.100$ og i månedlig ydelse 1.460$. Den månedlige ydelse er den samme ved en treårig bindingsperiode, men oprettelsen koster til gengæld kun 14.000$. Den samlede årlige omkostning ved ét års binding bliver knap 27.000$ og ved tre år godt 22.000$ – altså næsten det halve af den årlige omkostning til leje.

Hvordan kan det overhovedet hænge sammen som forretningsmodel? Jo, fordi afregningen kan ske på timebasis! Der er med andre ord en given udnyttelsesgrad, der bevirker, at det er billigere at leje serverne end at købe dem. Lad os regne den udnyttelsesgrad ud!

Timeprisen for ren leje for de 10 servere bliver 4,80$, mens étårigt køb giver en timepris på 3,00$ og treårigt giver 2,50$ – alt sammen ved fuld udnyttelse. Lejeprisen pr. time forbliver uændret, hvis forbruget sættes ned, mens timeprisen ved køb stiger, fordi etableringsomkostningen skal ‘deles ud’ på færre timer. Se grafen herunder (x-aksen er timers brug pr. måned og y-aksen er timeprisen).

Som det fremgår, bliver leje billigere end étårigt køb ved et forventeligt månedligt forbrug omkring de 275 timer, mens man skal helt ned på et forventeligt månedligt forbrug på 125 timer, før treårig leje kan slås. Dette er vel at mærke såfremt både leje og køb forventes at strække sig over tre år!

Med andre ord: hvis vi antager, at der er 21 arbejdsdage i en standardmåned, og at hver arbejdsdag er på 8 timer, hvilket giver ca. 170 timer pr. måned, vil det så rigeligt kunne betale sig at leje en server frem for at købe den for ét år, såfremt den kun skal bruges i arbejdstiden, f.eks. til interne test- og udviklingsformål.

Summa summarum: Hvis ikke, serveren kan slukkes, f.eks. fordi der er brugere på uden for almindelig arbejdstid, fordi der skal køres større kørsler i weekenderne, eller fordi, der er opsat services, der lytter på andre servere, der ikke er slukket, kan det bedst betale sig at købe. Men til formål som internt projektarbejde, der ikke tager ‘fritiden’ i brug, til testformål, ’sandkasse’ osv., hvor serverne med rimelighed kan slukkes ved fyraftenstid – og især hvis brugsperioden skønnes at være mindre end ét år, kan leje klart anbefales ud fra en ren omkostningsbetragtning.

Er der tale om fuldtidsbrug (altså 730 timer pr. måned) kan leje dog også betale sig, hvis serverne ‘kun’ skal være i brug mindre end 3½ måned pr. år (sammenlignet med étårigt køb). Og det er der jo mange spidsbelastningsperioder, der ikke strækker sig ud over – men det er en ganske anden historie…

Én kommentar til “Købe eller leje?”

  1. […] Når kontoen er oprettet listes priserne på de services, der stilles til rådighed. Bemærk her, at priserne er angivet pr. time, og det modsvarer den faktiske afregning. Det kan derfor betale sig at slukke for servere, der ikke skal bruges, f.eks. ved arbejdstids ophør. Det har vi skrevet om i et tidligere indlæg. […]

Dansette