Så skete det umulige: Amazons cloudservices gik ned – i 4 dage!

Først vantro, så bestyrtelse, så resignation – og endelig: eftertanke. Det var de følelser, mange gennemløb ved nyheden om, at Amazons cloud services gik ned – ikke bare 1 time eller 1 dag, men reelt fire dage for nogle af kunderne… Nedbruddet ramte bl.a. EC2, der er en af verdens mest brugte og mest udbyggede cloud hostingløsninger for standard servere, men også f.eks. elastic block storage blev ramt.

Heldigvis for de iblandt os, der anvender Amazon i andre verdensdele, skete nedbruddet alene i et single availability center på østkysten af USA – men det gør ikke nedbruddet mindre kritisk for Amazon – faktisk nok tvært imod: østkysten er USAs administrative centrum og på mange måder også det forretningsmæssige center.

Først kom der ikke noget ud om nedbruddet. Så kom der nogle ret lakoniske meddelelser på nettet. Men så – da det hele var overstået – udgav Amazon en veritabel redegørelse for nedbruddet. Ud over at være et uhyre interessant dokument for teknikere, der synes, det er sjovt at læse om, hvordan en relativt banal opgradering af noget netværksudstyr, kunne få hele balladen til at ramle, er det også godt tænkt af Amazons pr-folk.

Læs mere »

Dansette