Praktiske clouderfaringer i følge Cloud Slam 2010

Det er muligt, at cloud computing er i sin vorden, men i følge flere af oplægsholderne på Cloud Slam 2010 er der allerede høstet mængder af erfaringer. Mange af virksomhedernes erfaringer handler naturligvis om, hvordan det er gået med at implementere deres services eller produkter i en cloud-sammenhæng. Oftest er erfaringerne gode, og er de det ikke, hører vi næppe heller om det.

Det mest interessante er naturligvis at høre om erfaringerne hos de, der ikke (direkte) har noget at sælge, og naturligvis særligt, hvis noget er gået galt. Dette sidste kan det være meget svært at blotlægge for f.eks. en offentlig kunde uden at komme til at hænge en bestemt leverandør ud – og det gør man jo ikke. Derfor har mange af præsentationerne ved Cloud Slam som objektive formidlere af praktiske erfaringer, naturligvis begrænset værdi.

Canadian Federal Government. Cloud Computing in the Canadian Federal Government. For at etablere grundlaget for et cloud projekt på tværs af den føderale regeringsadministration i Canada har man etableret et cloudbaseret samarbejdsværktøj for deltagerne. Disse er alle udpeget af lokale it-chefer og har bl.a. til formål at identificere og udvikle nye, tværgående services og specifikationer. Deres mål er bl.a. at etablere en fælles, virtualiseret platform for drift af forskellige typer applikationer i en community cloud. Sikkerhedsmodellen for løsningen består af tre lag: nederst et datalag, dernæst et applikationslag og sidst præsentationslaget i form af en web-grænseflade (det har man vist hørt før…). Der kan så etableres særskilte policies for de enkelte lag, der kan medvirke til at hindre sikkerhedsbrud. Hvad de allerede – eller næsten allerede – har på plads af løsninger er følgende:

Læs mere »

Microsoft frigiver Azure til internt brug – hvis du skal bruge mindst 1.000 servere

Når Microsoft lancerer noget nyt – potentielt radikalt nyt endda – på deres partnerkonferencer, er det ude over hele (it-)verdenspressen i løbet af et splitsekund. Således også med nyheden om WAPA – Windows Azure Platform Appliance. Så står du og har brug for software til at drive din egen sky, og har du minimum 1.000 servere, kan du få Windows Azure og SQL Azure som platform – altså hvis du hedder HP, Dell, eBay eller Fujitsu – der er nemlig tale om en meget begrænset frigivelse.

Microsoft har endnu ikke frigivet pakken til almindeligt indkøb, og i følge OVUMs senioranalytiker Laurent Lachal er det da også udelukkende for at ’stikke en tå i vandet’, at Microsoft frigiver WAPA. Han mener faktisk, at der vil gå mindst et år, før Microsoft har samlet så meget feedback sammen, at der vil kunne komme en egentlig løsning til salg – også for små og mellemstore virksomheder og organisationer. Men indtil da må vi nøjes med at kigge på den Azure-platform, der findes hos Microsoft selv, og så naturligvis læse mere om WAPA på deres hjemmeside.

Cloud computing-styring på Cloud Slam 2010

Well – styring af cloud computing, rangerende fra det, at lave en strategi for det i organisationen, og hele vejen ned til styring af brugerautentificering og udviklerteamsnes cloud-kode, fyldte rigtigt meget på Cloud Slam 2010. Som med de konkrete cloud-produkter giver det ikke megen værdi, at der her klippes 5-10 linjer ind om hver leverandør – for det er helt overvejende det, de er. Derimod skal der gives dette tilbud til CloudWatch.dk’s læsere: Se listen igennem herunder, og finder du noget, du gerne vil have uddybet, sender du mig bare en e-mail, så vil jeg straks skrive et indlæg om oplægsholderens præsentationen!

Der er dog indsat links til leverandørernes hjemmesider – cloud-dedikerede hjemmesider, hvor det har været muligt.

Læs mere »

Så letter open source cloud computing

Det skal nok blive højtflyvende med de parter: Rackspace og NASA er som skabt for hinanden i samarbejdet OpenStack.org, som skal skabe en open source-platform for cloud computing. Rackspace donerer noget af sin kode, mens NASA lægger sin cloud-platform ud.

Projektet blev annonceret i mandags, så det er afgjort i sin vorden. Om de fremtidige leverancer skrive de på OpenStack.org:

Timeline: Openstack was announced July 19th, 2010. While many components of OpenStack have been used in production for years, we are in the very early stages of our efforts to offer these technologies broadly as open source software. Early code is now available on LaunchPad, with an inital release for OpenStack Storage expected in mid-September and an initial release for OpenStack Compute expected in mid-October.”

Helt overvejende er koden tænkt til store organisationer eller (nuværende eller kommende) leverandører, der ønsker selv at bygge sky-infrastruktur. Om det overvejende bliver for de, der vil tilbyde andre/specialiserede services, f.eks. software-as-a-service, security-as-a-service, management-as-a-service eller tilsvarende – eller det bliver de store in-house cloudløsninger, der kommer til at bruge OpenStack’s software, vil tiden vise.

Forfriskende er det at se to så tunge spillere (Rackspace er på NASDAQ i USA og godt repræsenteret i Danmark også) satse så kraftigt på et open source-projekt på et endnu helt umodent marked. Men om det faktisk kommer til at betyde, at cloud-kunderne bliver helt fri for at være låst fast til bestemte leverandører, er nok usikkert. På software-as-a-service-området er det det, at en bestemt software udbydes af en leverandør, der er det attraktive – helt uafhængig af, hvilken platform, leverandøren afvikler softwaren på. Og det er ikke givet, at det er lettere at portere til og fra open source-platforme, end det er med platforme på proprietær kode, også selvom man ‘kun’ anvender platform- eller infrastructure-as-a-service

Det, der er det afgørende, er, om der er åbne grænseflader til integration og portering, og om disse grænseflader overholder de åbne standarder, der er ved at forme sig på området. Open source gør det let at komme i gang. Det gør ikke nødvendigvis hverken etableringen eller driften samlet set billigere (det er som nok bekendt noget omstridt), bl.a. fordi det slet ikke er al open source-kode, der må anvendes til produktion uden betaling. Og det er ikke altid, at open source er ensbetydende med åbne grænseflader.

Cloudbaserede ydelser i følge Cloud Slam 2010

Som lovet skal der også skrives noget om de oplægsholdere, der præsenterede cloudbaserede ydelser på Cloud Slam 2010. Men i stedet for at tærske 70-80 indlæg igennem her, hvor det meste alligevel vil være citater fra firmaernes PowerPoint-præsentationer, vil jeg meget hellere henvise til den tidligere omtalte leverandøroversigt hos CloudBook.net. Her kan man nemlig både søge på konkrete services, som surfe rundt i ‘teknologistakken’, og udvælge den indgang, der passer bedst til ens aktuelle behov.

Husk, at PACTOR A/S altid gerne er behjælpelig med at foretage en markedssondering og vurdering af leverandører, hvad enten det er i forbindelse med en public eller en private cloud. Kontakt os gennem CloudWatch.dk eller direkte.

Banedanmark er nu i luften på Windows Azure

Så skete det: Banedanmarks trafikinformationssystem er gået i luften – hovedsageligt baseret på Microsoft Windows Azure-platform, herunder Azure SQL. Ganske vist er det i en beta-test og ganske vist måtte de lade stored procedures i SQL-databasen ‘blive hjemme’, men alligevel er det et meget interessant og potentielt bane-(undskyld…)-brydende projekt for public cloud computing her til lands.

Computerworld.dk har fået lov til at følge projektet indefra, og det er der kommet en spændende 5-artiklers serie ud af – så uden yderligere omsvøb: over til vennerne fra cw (altså det andet cw – ikke CloudWatch…).

Så prøver vi igen: SKI udbyder atter rammeaftale om ASP og cloud computing

Som det måske erindres, lykkedes SKIs første forsøg med en rammeaftale om ASP/cloud computing fra sidste efterår ikke rigtigt. Der er gået lang tid siden – også længere tid, end SKI selv havde bebudet – men nu er det her: udbud af rammekontrakt 02.19 om IT-drift ASP/Cloud.

Konkret beskriver SKI indholdet i rammeaftalen således:

“Rammeaftalen skal understøtte SKI’s kunders behov for ASP (Application Service Provider) og Cloud baserede it-services, herunder drift, vedligehold og udvikling – som begge er computer-services og funktionalitet, der understøtter forretningsprocesser.

Både ASP og Cloud-services, er typisk karakteriseret ved at være hostede it-services, hvor leverandøren er ansvarlig for udvikling, vedligehold, drift og hosting af en it-applikation, som kunden får adgang til at benytte via et computernetværk. Hostingen foregår hos leverandøren eller hos dennes underleverandør, og for Cloud tillige et ikke nærmere defineret sted i de tilfælde hvor driftskapaciteten er internetbaseret. I forhold til ASP er Cloud services typisk mere standardiserede med færre muligheder for tilpasning efter kundens ønsker ligesom Cloud services oftere understøtter generiske forretningsprocesser.”

Man kunne frygte, at nogle leverandører vil få svært ved at placere deres services i den ene frem for den anden af de tre kategorier, aftalen er inddelt i (ASP services, kommunale ASP services og cloud services) på baggrund af denne noget løse afgrænsning, så det bliver spændende at se, hvor mange, der ‘tør’ brande sig på cloud service-delen.

Der kan være 52 leverandører med i den kommende 02.19 og løbetiden er som sædvanlig sat til 2 år. Hvad der er nok så interessant er den forventede omsætning på aftalen: mellem 800 mio. og 1,2 mia. kr. i rammeaftalens løbetid og løbetiden for aftaler, der indgås under rammeaftalen.

Har du planer om at melde ind på aftalen, og har du ikke materiale fra sidste gang, der kan genbruges, skal du nok se at komme i gang: fristen for indgivelse af tilbud er den 9. september 2010.

VMworld 2010 kommer til Bella Centret

Den 12. – 14. oktober 2010 danner Bella Centret rammen om VM-wares europæiske variant af VMworld – tre dage i virtualiseringens navn, og naturligvis også en helt masse om cloud computing. Som det fremgår af kataloget over indlæg, er hen ved 1/3 af de allerede planlagte indlæg deciderede cloud-indlæg, mens mange af de øvrige vil have en naturlig relevans for cloud computing.

Der er naturligt nok tale om en produktorienteret forestilling, der næppe vil være meget kritisk overfor leverandørerne og deres løsninger. De kritiske spørgsmål må man så selv stille. Men da der også er andre virksomheder end VM-ware på sponsorlisten, f.eks. CISCO, EMC, HP, IBM, CSC og Intel, bliver der nok også rig lejlighed til at se nærmere på deres bud på løsninger og services i skyen.

Skal du med? Har du lyst til at skrive om det for CloudWatch.dk? Så send mig en mail på info@cloudwatch.dk.

Når USA sadler op er det nok værd at holde øje

I 2009 satte Obama-administrationen for alvor skub i cloud computing i den amerikanske offentlige forvaltning gennem sit Federal Government Cloud Computing Initiative. Ud over at sætte en masse konkrete projekter i gang, har meningen med initiativet også været at skabe rammer for videre optag af clouding, f.eks. gennem udarbejdelse af standarder og udstikning af budgetmæssige retningslinjer.

Hvordan det går, kan man læse om i en statusrapport fra den statslige it-chef Vivek Kundra fra den 20. maj 2010.

Det nationale institut for standarder og teknologi, NIST, hvis cloud-definition er en af de mest citerede, har igangsat bl.a. SAJACC (nogle gange skal de altså arbejde lidt mere med deres forkortelser!), som står for Standards Acceleration to Jumpstart Adoption of Cloud Computing. Dette initiativ skal være en forbrænder for standarder, hvor en hurtig udmøntning kan give grobund for mere cloud computing.

Som det står i Vivek Kundras rapport:

“The SAJAAC strategy and approach is to accelerate the development of standards and to increase the level of confidence in cloud computing adoption during the interim period before cloud computing standards are formalized. SAJACC will provide information about interim specifications and the extent that they support key cloud computing requirements through a NIST hosted SAJACC portal.”

Så vidt, jeg har kunnet se, er der dog endnu ikke sket noget konkret.

Et andet initiativ, man har sat i værk, er formulering af budgetrelaterede krav i forbindelse med forberedelsen af store it-projekter. Her skal man allerede nu foretage analyser af, om cloud computing kan give fordele for de konkrete investeringer, og fra 2011 (for visse typer projekter) skal der for igangværende projekter og senere også for tilretninger og udvidelser af eksisterende systemer udarbejdes alternative analyser, hvor cloud computing skal være platformen/udgangspunktet.

Endelig indeholder Kundras rapport en gennemgang af 30 konkrete projekter fra stats- og forbundsadministrationerne i USA, som alle inkluderer anvendelsen af cloud computing. Der er tale om alt fra ‘hurtig levering af servere til udviklerteams’ over udlægning af 34.000 kommunalt ansattes e-mails og ‘produktivitetsværktøjer’ i skyen, til egentlig systemdrift. Måske kan den meget kortfattede gennemgang give yderligere idéer her på hjemmebanen?

Interoperabilitet i skyen?

Som vi har været inde på flere gange tidligere, kniber det noget med de fælles standarder på tværs af skyer, både når det gælder managementdelen (det styringsmæssige interface), og når vi taler den faktiske, forretningsmæssige brug af cloud services (det funktionelle interface). Nu er interoperabilitet og fælles standarder jo ikke det samme, men man kan sige, at kan man ikke blive enige om fælles standarder over hele linjen, kan man det måske for interfaces, hvorved interoperabilitet kan fremmes.

Cloud Security Alliance arbejder hårdt på at fastlægge standarder for sikkerheden omkring og til-og-fra cloud services. Men der er også andre initiativer i gang:

Distributed Management Task Force (en organisation, der på tværs af it-industrien arbejder på standarder for styring af it-systemer, og som har alle de store it-firmaer som medlemmer) har etableret en Open Cloud Standards Incubator, som har til formål at understøtte udarbejdelsen af specifikationer på tværs af få eller mange virksomheder, som måske efterfølgende kan blive til egentlige standarder. Bemærk her, at der hverken er tale om åbne standarder eller standarder, der nødvendigvis kan klare sig i f.eks. en ISO-sammenhæng. Men ved at have de største spillere samlet om en standard tidligt i forløbet, er der større chance for, at det kan blive til en de facto-standard før eller siden, og på den måde kan industrien måske omgå eller undgå en konflikt med de etablerede standardiseringsorganer, som f.eks. har kostet Microsoft dyrt i advokater…

Bemærk, at styregruppen for Open Cloud Standards Incubator tæller AMD, CA, Cisco, Citrix, EMC, Fujitsu, HP, Hitachi, IBM, Intel, Microsoft, Novell, Rackspace, RedHat, Savvis, SunGard, Sun Microsystems, og VMware. Man kunne vælge at blive overrasket over, at Oracle ikke er med, men så alligevel: Sun er jo repræsenteret, så dermed har Oracle en fuldgyldig tilstedeværelse ved bordet. Du kan læse en kort omtale af arbejdet dér her.

Hvis man vil læse mere om, hvad der sker på cloud-standard-området, kan wikien CloudStandards anbefales. Heraf fremgår, at organisationen bag wikien, Cloud Standards Coordination, er et samarbejde mellem standardiseringsorganer for at skabe et overblik og dermed måske medvirke til at arbejde mere i samme retning. Som det fremgår af forsiden på wikien, er der mange standardiseringsorganer i gang, men bladrer man dybere ned, kan man se, at nogle af dem vist mest er med for et syns skyld, mens andre går aktivt ind i arbejdet for at sikre åbne standarder frem for industriens måske mere lukkede (det gælder f.eks. Open Cloud Consortium).

Sammenfattende kan man nok godt tillade sig at sige, at vi er på vej hen imod større enighed om standarder for cloud computing. Om der bliver tale om åbne standarder, og om implementeringen af standarderne vil give ægte interoperabilitet, vil tiden vise. At det er en trend i tiden at det bør være sådan, er der dog ingen tvivl om – se blot på Microsofts kamp for at få OOXML godkendt som standard og den efterfølgende hæftige debat på vores egne breddegrader.

Dansette