Banedanmark kører videre…

Banedanmark knokler videre med deres cloud-projekt sammen med Microsoft. I denne artikel i Computerworld kan man læse om en proof-of-concept (PoC) workshop, de har haft sammen, og i denne artikel er resultatet opsummeret. Der var først og fremmest tale om en arkitektur-/teknik-PoC, ikke om en afprøvning af det forretningsmæssige potentiale i at skifte til en cloud platform. Samtidig konstaterede Banedanmark – lidt i stil med Miracles dba’er, som omtalt tidligere – at Microsoft godt kan forbedre lidt på administrerbarheden af deres cloud-løsning.

Banedanmarks resultater er naturligvis meget opmuntrende for alle, der kigger lidt mere end skævt til cloud computing. Men som altid: husk at bygge begejstringen på ædrulige forretningsmæssige vurderinger af investering, omkostninger og gevinster – i Banedanmarks tilfælde også for alle de flittige brugere af deres informationssystem.

“SQL Azure er ikke et mirakel” siger … Miracle

I denne artikel i Computerworld giver Martin Schmidt fra Miracle Microsofts cloud databaseplatform SQL Azure tørt på. Læs den før din it-chef/direktør! Martin har naturligvis fat i noget vigtigt, når det med database-som-en-service via cloud computing reelt ikke længere er muligt at udføre alle de traditionelle dba-opgaver i fuld udstrækning. Microsofts Azure evangelisten René Løhde forsvarer lidt halvhjertet kritikken i dette indlæg, hvor han lover flere værktøjer til performanceoptimering og monitorering.

På den anden side: det kan være svært at spå om, hvad fremtiden vil bringe for ærværdige discipliner som DBA’er… Går de samme vej som typograferne, som endte med at være en stærkt decimeret profession? Eller vil de opnå ny og mere hæder og værdighed gennem nye teknologier og værktøjer?

Læs mere »

Købe eller leje?

Under finanskrisen og boligboblens efterdønninger overvejede mange – især nye på boligmarkedet – om de skulle købe eller leje bolig. For tiden overvejer mange, om de skal lease en bil i stedet for at købe den, bl.a. for at sikre sig imod uforudsete udgifter og perioder uden bil.

Helt tilsvarende kan man anskue cloud-verdenen, både i helikopterperspektivet, og når det bliver meget konkret. Dette indlæg vil berøre begge perspektiver, men mest det sidste, hvor vi vil se på køb kontra leje hos Amazon.

Læs mere »

Greenpeace: Gør IT grøn med cloud computing

“It is clear that as the energy demand of the internet grows, the supply of renewable energy must also keep pace. Additionally, because of the unique opportunities provided to the ICT sector in a carbon-constrained world, the industry as a whole should be advocating for strong policies that result in economy-wide emissions reductions.” 

Sådan lyder preamplen til Greenpeaces nye rapport “Make IT Green: Cloud computing and its contribution to climate change“, der blev lanceret den 31. marts 2010. Sigende nok har de lavet forsiden af rapporten som et ‘rip off’ af Apples nyligt lancerede iPad – altså noget med, at moderne it, herunder brugernes krav om ‘altid på’ (internettet, naturligvis) bør mødes med krav om bæredygtighed eller i det mindste reduceret miljøpåvirkning. Giver det mening?

Læs mere »

Dansette