Lektion 8: Hvordan kommer man i gang med de første forsøg?

Nogen gør det i stor skala, som f.eks. Bane Danmark med mediedækkede workshops med topchefer og potentielt titusindvis af daglige brugere – andre tager den mere med ro, når de skal i gang med cloud computing. Men hvad er den rigtige måde at gribe det an på? Det er det naturligvis ikke muligt at give et entydigt svar på, men i denne lektion gennemgår vi nogle naturlige trin, man bør eller kan gå igennem i forbindelse med etableringen af et første forsøg.

Som med så meget andet – ikke mindst it-relateret – handler etablering af det første cloud computing-projekt om god forberedelse. Faktisk mener OVUM, at de samlede omkostninger til cloud computing-projekter kan være lige så store, som ved traditionel systemimplementering, bl.a. på grund af de store omkostninger til forberedelse. På den anden side: det koster også pænt med tid, penge og kræfter at etablere en ny driftsaftale hos en af de traditionelle hostingleverandører, så mon ikke, der stadig i mange tilfælde er en positiv business case.

Læs mere »

Dansette