Kategori: Cloud-arrangementer

Cloud Slam 2010 handlede mest om … sikkerhed – UPDATE: nej, den gjorde ej!

Som tidligere omtalt, fandt Cloud Slam 2010 sted i slutningen af marts måned i år. Blandt de 34 keynotes og 84 sessions handlede 1/3 om it-sikkerhed direkte – og resten har vel stort set alle berørt det undervejs under den ene eller anden form. Men også konkrete implementeringer og produkter, der kan øge sikkerheden/lette styringen/understøtte etableringen i clouden blev præsenteret.

Indlægsholderne talte kendte cloudleverandører som IBM (topscorer med 5 keynotes og 3 sessions), Oracle (med en enkelt session) og HP, mens Google, Amazon og Microsoft glimrede ved deres fravær. Andre kendte producenter af cloud-teknologier på konferencen var bl.a. BMC, CA, McAfee og Hitachi, mens måske lidt overraskende ‘notabiliteter’ var firmaer som RedHat, Intel og SAP.

Læs mere »

73 timers TV om cloud computing for 333 kr.

Cloud Slam – det lyder ikke særlig appetitligt, selvom jeg tvivler på, arrangørerne kender til den danske betydning af ’slam’. Cloud Slam er formentlig verdens største virtuelle konference på internettet om cloud computing. Den arrangeres efter eget udsagn af LinkedIn-gruppen Cloud Computing, hvilket nok er en tilsnigelse, da LinkedIn-gruppen har 35.270 medlemmer. Det er snarere det lille canadiske konsulentfirma Cloudcor Inc. (hvis hjemmeside pt. er nede…?), der reelt står bag.

Læs mere »

Cloud computing expo

Hvis man er til store messer, hundredevis af workshops og sessions, kæmpe paneldebatter – og samtidig er interesseret i cloud computing, så kan man få alle sine lyster styret på én gang på Cloud computing expo. Det vil nok ikke være overdrevet at kalde de tilbagevendende messer de største af deres slags, altså med cloud computing som (eneste) emne.

Folkene bag regner f.eks. med, at deltagertallet globalt set vil runde 50.000 i 2012. Foreløbig bevæger man sig dog på mere beskedne 5.000, men med over 100 sponsorer er der også masser af leverandørinteresse i messerne, hvilket er en naturlig følge af, at området er nyt og stadig meget hypet.

Geografisk er der Cloud computing expos i følgende byer: New York (foråret 2011), Silicon Valley (1-4 november 2010), Prag (21-22 juni 2010), Tokyo (11-13 maj 2011) og Hong Kong.

Der er ingen tvivl om, at begivenheden i Californien til november er den, der tiltrækker sig størst opmærksomhed. Det kan ses alene af mængden af sponsorater, sammenlignet med et noget mere beskedent antal for den europæiske pendant. Men det er da morsomt at kunne konstatere, at platinum plus-sponsoren i 2010 i Prag er Abiquo, dem, der for kort tid siden frigav både en open source og en kommerciel version af deres cloud management software.

Er du interesseret, kan du f.eks. gå ind på programmet for New York-begivenheden her den 19-21 april 2010 og se, hvem der holdt oplæg, og hvad de talte om. Præsentationerne kan du desværre kun downloade, hvis du var tilmeldt…

Dansette